FiskerBladet 06-07-2012

Nor-Fishing 2012En svunden fiskerflådeVerdens reneste fiskeolieMakrel: En havkat i hyttefadetNordisk Fiskeriingeniøruddannelse

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN56. ÅRGANG · JUNI 2012 NR. 6-7

ERHVERVSMAGASINERNE

FF Skagen introducerer et nyt produkt, der er internationalt certificeret og eksporteres til flere landeFiskemelsfabrikken i Skagen, FF Skagen, har i al stilhed søsat et nyt produkt, der til-bydes dyrlæger, dyreklinik-ker og dyrehospitaler i store dele af verden. Der er tale om et kosttilskud med ver-dens reneste fiskeolie med Omega 3 til hunde og katte. Det fremstilles på det anlæg til verdens reneste fiskeolie til human ernæring, som den tidligere fødevareminister, Hans Chr. Schmidt, indviede i 2005, efter flere års forskning i samarbejde med Aalborg Universitet. - I laver nogle af verdens fineste og reneste råvarer med afgørende betydning for både landbrug og fiskeopdræt, sag-de han ved indvielsen.Nu kommer denne produk-tion kæledyr, især hunde og katte, til gode. Alene petfood, som proteinrigt fodertilskud til hunde og katte udgør i dag omkring 20 pct. af FF Ska-gens samlede produktion.

Dokumenteret bæredygtigtSkaga Omega 3 er et doku-menteret bæredygtigt produkt fra fangst til forbruger og er et led i den udvikling, som virk-somheden har haft fokus på i flere årtier: Eksport af prote-inrige produkter med fiskemel og fiskeolie i mange varianter til flere end 60 lande – deri-blandt det voksende marked til hunde og katte.Denne fiskeolie til hunde og katte fremstilles udelukkende af fisk, der er fanget i danske farvande og op til de nord-ligste fiskepladser i Atlanter-havet. Ved produktionen på anlægget hos FF Skagen, der kun findes to af i verden, er dette kosttilskud dokumente-ret renset for eventuelle uren-heder. - Vi er glade for at kunne præ-sentere denne nyhed på dét bæredygtige grundlag, der er tale om, og til glæde og gavn ikke alene for dyrene, men samtidig for de mennesker, der har hund og kat, siger administrerende direktør for FF Skagen. Morten Broberg.

Hos FF Skagen er det Marke-ting Manager, Thomas Han-sen, der står bag udviklingen og præsentationen af det nye initiativ, som nu også præsen-teres på det årlige kundebesøg i Asien og USA.Den nuværende fødevare-minister Mette Gjerskov fik overrakt den første flaske med denne fiskeolie med Omega 3, da hun besøgte FF Skagen i foråret under den intense debat om den vigtige industri-fisk tobis og den biologiske rådgivning fra DTU Aqua.

Et dramatisk år2012 er nemlig det måske mest dramatiske år for indu-strifiskerne og fiskemelsfa-brikkerne, der blev pålagt en reduktion på omkring 90 pct. af den vigtigste fisk, tobis, der reelt kun kan fanges til omkring Sct. Hans.Det svarer som udgangspunkt til en nedgang fra 334.000 tons tobis til 23.000 tons, der senere blev forhøjet minimalt. ”Biologerne spiller hasard med de danske kystsamfund” var overskriften på et større

debatindlæg, som andelssel-skabet FF Skagens formand, Jens Borup, skrev i Morgen-avisen Jyllands-Posten med henvisning til grundlaget for rådgivningen.Der er ikke tradition for, at FF Skagen således går offen-sivt ind i debatten og gør det, ikke alene på egne vegne, men på branchens, som en af de førende fiskemelsfabrikker i verden. Situationen var – og er – atypisk og dramatisk. Der er behov for en anden model for rådgivning, mener både FF Skagen, Fiskemelsforeningen og Danmarks Fiskeriforening. Det drejer sig ikke alene om fiskemelsfabrikkerne med til-sammen omkring 300 medar-bejdere, hvoraf nogle er blevet afskediget som følge af den stærkt reducerede mængde af tobis, men også om andre erhverv og blandt dem værf-terne, havnene, smede og elektrikere m.fl.

Verdens reneste fiskeolie- til hunde og katte.

FF Skagens formand Jens Borup overrækker den første spray med fodertilskud til hunde og katte, der er fremstillet på verdens første anlæg til produktion af fiskeolie til human ernæring.

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 22 Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Nor-Fishing14-17 August 2012 Trondheim

AQUA NOR13-16 August 2013 Trondheim

www.nor-fishing.no

THE WORLD´S LEADING FISHING and AQUACULTURE EXHIBITIONS

INDHOLDFISKERBLADET 6-7.2012

Nor-Fishing 2012En svunden fiskerflådeVerdens reneste fiskeolieMakrel: En havkat i hyttefadetNordisk Fiskeriingeniøruddannelse

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN56. ÅRGANG · JUNI 2012 NR. 6-7

ERHVERVSMAGASINERNE

2 Verdens reneste fiskeolie 4 Cosmos Trawl har nyheder med på messe 5 BioMar fejrer 50 års jubilæum 6 Sammen står man stærkt 7 Nye ISO-standarder for sporbarhed 8 Et hav af informationer om en svunden fiskerflåde 10 Stafetten: Giv fiskerne ansvaret tilbage 11 Hanstholm Havneforum nedlægges 12 Nye fiskeingeniører skal bygge broer 14 Færøernes statsminister svarer igen på offensive angreb om makrel 15 Makrel: En havkat i hyttefadet

FiskerBladetDen direkte vej til toppen af den danske fiskesektor

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færø-erne og Grønland.Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, gros-sister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisa-tioner og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juliISSN 196-4194

RedaktionJesper Heldbo (Redaktør) [email protected] (+45) 40 22 22 60Karen Sloth (Journalist)[email protected] (+45) 23 26 43 23

AnnoncerRené Wittendorff [email protected] (+45) 70 20 41 55

UdgiverErhvervsmagasinerne Aps.René WittendorffJægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus CTelefontid: 9 – 12Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56

Design: Michael Storm, DesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

Jupiter, der i april var en tur på værft hos Karstensen i Skagen, losser blåhvilling i Ko llafjord. Der er kvote til endnu 2-3 ture, derefter fiskes der makrel.

Foto: Jesper Heldbo

Næste nummer udkommer 17. august 2012Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

De seneste messer i Trondheim har haft omkring 500 udstillere og truk-ket 15 - 20.000 besøgende, så det er klart, at også danske producenter flytter teltpælene til Trondheim i perioden 14. til 17. august.Udstillingen giver en udmærket oversigt over de seneste udviklin-ger i hele spektret der har inte-resse for fiskerisektoren. Her finder man skibsværfter, leverandører af fangstredskaber, motorer og dæks-maskineri, maritim elektronik, fiske-søgningsudstyr, navigation og kom-munikationsteknologier, udstyr til

forarbejdning såvel ombord som på land, køle- og fryseteknisk udstyr, emballage og transportgrej, rednings og sikkerhedsudstyr og hertil kom-mer at mange fiskerihavne er tilstede og viser deres servicetilbud.Messen har traditionen tro også et konferencetilbud, hvor seneste nyt fra forskning og udvikling beskrives. I bladet du har i hånden kan du ori-entere dig om nogle af de danske virksomheder der har besluttet at tage til Trondheim i august og vise hvad de duer til!

Nor-Fishing 2012I 50 år har Nor-Fishing messen i Trondheim været en vigtig messe,

både for Norge, for det Nordatlantiske område og er i dag en af de

vigtigste fiskerimesser internationalt.

Det er altid rart at have nyheder med på en messe, og Cosmos Trawl A/S i Hirtshals har en rigtig god en af slagsen i år, hvor virksomheden kan præ-sentere en ny rist til rejefiskeri, som man i øjeblikket er ved at udvikle og gennemteste – fore-løbig med lovende resultater fra en prøvetank i Frankrig, hvor man kunne konstatere, at gen-nemstrømningen virkede efter hensigten. En vigtig detalje, da risten ellers hurtigt stopper til.Det er meningen, at risten skal være en afløser for de riste, der gennem den seneste halve snes år er solgt til især det nor-ske, canadiske og grønlandske marked. - Nu skal vi have lagt sidste hånd på produktet og håber at blive klar til at præsentere det på den fællesstand, Hirts-hals har på Nor-Fishing 2012 i Trondheim i august, siger produktionschef Thorleif Grøn-kjær fra Cosmos Trawl.Risten er kun en enkelt nyhed blandt flere, som virksomheden kan præsentere for de omkring 15.000 besøgende fra rundt regnet 50 nationer, der plejer at besøge messen.De kan også stifte bekendtskab med den type trawl, virksomhe-

den har udviklet, solgt og afle-veret foreløbig ni af til norske rejefiskere i år. Tre af dem er fremstillet af et nyt materiale – magnet compact. Det er udvik-let af Cosmos Trawls modersel-skab – den islandskejede, inter-nationale Hampidjan Group, der servicerer fiskeriet i bl.a. Norge, Færøerne og Island.- To af trawlene er leveret som en fuld pakke – det vil sige med både poser og ristsektion, forklarer han.En anden nyhed fra Hirtshals-firmaet på Notkajen 2 er en loddenot, som senere i juni leveres til en af de store, lokale både – HG 333 ”Isafold” – og er beregnet til loddefiskeri ved Grønland.Noten måler 337 favne i læng-den og 107,50 i dybden.Om der bliver noget loddefi-skeri i år, er dog endnu usik-kert. Sidste år var første gang i syv år, de danske loddefiskere igen fik lov at være med ved fadet, og om det sker igen i år, er endnu ikke afgjort. Det vil kvotetildelingerne vise. De er indrettet således, at først får islandske fiskere deres del, og er der mere, kan de øvrige EU-landes fiskere komme i betragt-ning.

- Men uanset om der bliver kvoter til danskerne eller ej, er det vigtigt for os at markere, at vi stadig er leveringsdygtige med det nyeste nye til det mar-ked, siger Thorleif Grønkjær.Med på messen er også Glo-ria Helix-trawlene, der har vist sig velegnet til specielt silde-, makrel- og blåhvillingefiske-ri. Det er monteret på mange, store, danske trawlere og også med succes eksporteret til for-skellige lande.- Vi oplever, at fiskerne er rigtig glade for dem og vil derfor ger-ne præsentere dem i en større kreds, og her er Nor-Fishing et helt naturligt valg, mener han.Glorie Helix-trawlet er selv-spredende og bruges af fiskerne i både Østersøen, Nordsøen og Nordatlanten. Der bruges en

speciel teknik ved fremstil-lingen af garnet, der derefter arrangeres i et specielt mønster i trawlet, som så spredes auto-matisk.- Fordelen ved Gloria Helix Trawlet er, at det ligger roligt. Det øger fangsteffektiviteten – ikke mindst hvis fiskene går spredt. Dertil kommer, at det er nemt at trække. Det sparer brændstof. Med til fordelene hører desuden, at det er frem-stillet af et materiale, der kræ-ver et minimum af vedligehol-delse, men alligevel har en lang levetid. Og vi kan naturligvis levere det med både stjerter og bagposer – alt efter hvad der skal fiskes efter, pointerer Thorleif Grønkjær.

Af Karen Sloth

Cosmos Trawl har nyheder med på messeNye rejetrawl, riste og en ny loddenot er blot nogle af de nye produkter, virksomheden vil præsentere på Nor-Fishing 2012.

Det er rejetrawl af denne type fra Cosmos Trawl, der er blevet efterspurgt på det norske marked.

FAKTACosmos Trawl A/S har rødder tilbage til 1879, hvor det første trawlbin-deri blev etableret i Skagen og er i dag både branchens største og ældste

Produkterne sælges først og fremmest til de skandinaviske lande og landene i og omkring Nordatlanten, men man har dog også kunder i Sydamerika, Asien, Nordafrika samt det østlige Rusland.Nor-Fishing arrangeres hvert andet år i Trondheim og er et vigtig nationalt og internationalt mødested for fiskerierhvervetMessen samler cirka 15.000 besøgende fra over 50 nationer


Fredag den 25. maj havde 225 mennesker fundet vej til ’Remissen’ i Brande, hvor Bio-Mar havde inviteret på mad og drikke i anledning af 50 års dagen.Som beskrevet i FiskerBladet nr. 5 i maj havde skolebørn fra Dalgas skolen i Brande fået lov til at lade inspiration og inno-vation blomstre, hvilket blandt andet havde ført til at BioMars fodersække i sommer er dekore-ret med tegninger af fisk og alle slags havdyr. De samme skole-børn spillede også en fremtræ-dende rolle på jubilæumsdagen – de var klædt i T-shirts i Bio-Mars farver og tog imod gæster-ne, vartede op ved bordene og havde dekoreret ’Remissen’ flot. Om det også var dem der havde pustet adskellige hundre ballo-ner op med helium vides ikke – men efter at alle havde fået noget at spise og drikke og var forsamlet i gården udenfor blev bagsmækken på en lastbil åbnet og ballonerne, i BioMars farver, steg til himmels.

Et kig i krystalkuglenDer var flere talere, heriblandt Lars Rahbæk, direktør for Bio-Mars fabrik i Brande og Torben Svejgård, koncernchef for hele BioMar gruppen. Torben sagde blandt andet: ”Vi har i dag akti-viteter i 50 lande og 11 fabrik-ker i 8 lande: Norge, Skotland, Danmark, Frankrig, Spanien, Grækenland, Chile og Costa Rica. Sidste skud på stammen er tilapia-foder i Costa Rica, hvor vi kørte den første produktion igennem medio maj.

Det stopper ikke her, idet vi har ambitioner om at udvide til fle-re nye markeder i de kommende år, om det så bliver Asien, Latin Amerika eller andre steder. Størrelse ikke et mål i sig selv for os, men størrelse og dermed kritisk masse er en vigtig og nødvendig forudsætning for at have det økonomiske grundlag til at foretage de stadig flere investeringer i f.eks. forskning og udvikling. Et eksempel på dette er, at vi for nogle måne-der siden besluttede at øge vort forsknings- og udviklingsbud-get med mere end 20 %.Størrelsen giver også mulighed for at få viden og erfaringer fra andre markeder og trække på ekspertise fra andre BioMar enheder, hvilket vil være til gavn for kunderne i de enkel-te lokale markeder, herunder Danmark. Så når vi går ind i til-apia-foder, tror vi selvfølgelig, at vi kan bibringe dette område noget med den viden og værk-tøjskasse vi har, men jeg føler mig også overbevist om, at vi vil lære noget, som kan brin-ges tilbage til vore eksisterende markeder, f.eks. måske råvarer, som vi ikke tænker på i dag?Når jeg ser i krystalkuglen, ser jeg således en fortsat udvik-ling og vækst for BioMar til glæde for alle interessenter. Midt i alt dette skal og vil vi ikke glemme, at selvom Bio-Mar er et stort, internationalt og i fremtiden globalt firma, er vor forretning på en række områder lokal, og vi vil der-for fortsat yde og forbedre vor betjening af vore lokale kunder.

Med andre ord: med en fortsat vækst vil vi fortsætte med at øge investeringer i de områder, der i sin natur går på tværs af landegrænser, f.eks. forskning og udvikling og sourcing uden at miste fokus på de lokale kun-der, vi betjener”.

Ny fabrik i Costa Rica Torsdag den 17. maj fandt den første forsøgsproduktion af foder til tilapia sted på den nye BioMar fabrik i Costa Rica.Felipe Ureta, Direktør for Bio-Mars Americas region utrykte i den forbindelse stor tilfredshed med, at forberedelserne til den officielle lancering af fabrik-ken forløber planmæssigt. Den officielle indvielse af fabrikken vil finde sted i juli måned, og fiskeopdrætterne i hele Mel-lemamerika vil i de følgende måneder blive tilbudt et helt nyt fodersortiment til tilapia, som er baseret på den mest avance-rede ernæringsmæssige viden.

- Vi starter op med en begræn-set produktion, og vi vil deref-ter gradvist øge produktionen efterhånden som vores produk-tionsteam opnår erfaring med den nye fabrik, sagde Felipe Ureta. Den nye foderfabrik er den mest moderne i Mellem-amerika, og den er udstyret med den nyeste produktions-teknologi. Dette kræver natur-ligvis, at alle ansatte har mod-taget en grundig træning, og at alle de rette procedurer er på plads. - Vi er meget fokuse-ret på at implementere nøjagtig de samme høje standarder for produktionen, som vores kun-der kender fra de andre Bio-Mar fabrikker, og vi forbereder fabrikken, så den imødekom-mer alle de vigtigste certifice-ringer, der kræves af vores kun-der, konkluderede Felipe Ureta.

Af Jesper Heldbo

BioMar fejrer 50 års jubilæumOg forærer sig selv en stor fest i Brande og åbning af ny fabrik i Costa Rica.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

• Ophalebedding til150, 300 og 500 tons

• Aluminumsarbejde• Stålarbejde• Ombygning• Skibstømrerarbejde

• Reparation og instal-lation af motorer

• Smedearbejde• Kølhaling og

malerarbejde

A/S GRENAA SKIBSVÆRFTNordhavnsvej 12 · 8500 Grenaa · Tlf. 86 32 18 44 · 86 32 15 83Fax 86 32 24 15 · e-mail: [email protected]

150, 450 og 900

Foto: BioM

ar

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2 5 Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

12 medlemmer af netværket Hirtshals Servicegruppe er i gang med forberedelserne til deltagelsen på Nor-Fishing messen i Trondheim, Norge, fra den 14.-17. august.Det er der for så vidt ikke meget nyt i, for Hirtshals er nærmest stamgæst på messen, og virksomhederne optræder i samlet flok på en stand på 30 m², og det gør dem langt mere synlige, end hvis de var repræ-senteret enkeltvis.- Det markedsfører os på langt bedre vis, og vi har rigtig meget at tilbyde det norske fiskerierhverv. I Norge har mange havnebaserede service-virksomheder, håndværkere osv. rettet fokus mod olie- og gasindustrien, fordi der er så mange penge i branchen. Det betyder, at der kan mangle virksomheder og håndværkere til at tage hånd om de mindre opgaver, og her har Hirtshals virkelig noget at tilbyde fiske-rierhvervet. Og det bliver jo heller ikke ringere af, at den norske kronekurs i øjeblikket stort set matcher den danske. Det er en stor fordel i for-hold til for få år siden, hvor der nemt kunne være 10-15 kroners afvigelse i forhold til den danske krone, påpeger Per Christensen, der på 15. år er formand for Hirtshals Service-gruppe.

Bredt spektrum12 medlemmer af servicegrup-pens 54 medlemmer bemander standen i Trondheim og deres baggrund spænder vidt: Smed, trawlbinderi, værft, havn, vognmand m.v. og så selvføl-gelig auktionen, der gerne vil gøre opmærksom på fordelene ved at lande fisk i Hirtshals, så de allerede ved landingen er et skridt videre mod det europæi-ske marked.- Det er et udtryk for, at ser-vicegruppen dækker et bredt

spektrum af medlemmer – fra banker til håndværksvirksom-heder. Dog er bankerne ikke med på standen i Norge, men det er de f.eks. på DanFish i Aalborg, så vi kan signalere, at vi i Hirtshals kan klare hele paletten, forklarer Per Christensen.

Pleje kontakterneUd over udstillerne er Hirts-hals Servicegruppe også repræsenteret på anden vis på messen, idet fire medlemmer rejser derop som en del af de ca. 15.000 gæster, der plejer at aflægge besøg.- De repræsenterer både gruppen og deres egne virk-somheder og bidrager til at pleje netværket – både ved at mødes med kendte samar-bejdspartnere og ved at skabe nye kontakter, siger Per Chri-stensen.Han er selv besøgsgæst på messen i håb om nye kontak-ter til Hirtshals virksomhe-der og sin egen virksomhed, Marine El A/S i Hirtshals.- Det gælder jo i første række om at danne fælles front og gøre opmærksom på Hirtshals Havn og dens muligheder. Det trækker kunder til, og så kan vi jo begynde at slås om dem, når de først ligger ved kaj, påpeger han med et smil.

- Og Norge er som sagt et spændende marked for os, lige-som fordelen ved netværket i servicegruppen er, at vi altid kan finde en virksomhed, der kan løse en bestemt opgave. Det markerer vi så med fæl-lesstanden, der absolut er en fordel, tilføjer Per Christensen.

Fælles om udgifterFællesstanden er meget syn-lig på messen i modsætning til, hvis virksomhederne skulle markedsføre sig enkeltvis. Så ville hver måske få seks m² og risikere at drukne i mængden og være spredt for alle vinde i messehallen.- Så fællesstanden er en god idé, og vi kan jo også se, at andre tager den op. Eksempel-

vis Skagen og Hanstholm. Der er jo også et økonomisk aspekt i det. Det er dyrt at opbygge en stand med materiel osv. De udgifter er vi så fælles om, i stedet for at en enkelt hænger på det hele. Desuden kører vi vores eget koncept, så vi er let genkendelige – fra gang til gang og fra messe til messe. Det er et godt blikfang, mener han.Fordelen er så også, at service-gruppens medlemmer kan låne standen til andre målrettede messer, som hvis f.eks. f.eks. fiskeeksportørerne vil repræ-senteres på en messe i Berlin. Så skal de ikke først selv ud og investere i en stand.

Af Karen Sloth

Sammen står man stærktNetværket Hirtshals Servicegruppe benytter igen Nor-Fishing til at gøre norsk fiskeri opmærksomt på

mulighederne for serviceydelser og reparationer i den nordjyske havn.

- Der skabes gode kontakter og plejes kunder, når Hirtshhals Servicegruppe stiller op på messer som her i Trondheim i 2010.

Skibsbyggerkaj 49850 HirtshalsTelefon (45) 98 94 58 11

Telefax (45) 98 94 58 72

[email protected]


Fakta om ISO-standarderEn standard er en teknisk specifikation som beskriver hvordan forskellige objek-ter defineres på en entydig måde. ISO-standarderne som er udviklet beskriver hvilken information som kan og bør registreres for produkter fra vildfisk og opdrætsfisk.ISO (International Organi-zation for Standardization) er verdens ledende standar-diseringsorganisation. ISO-standarder er frivillige indu-stristandarder, og ikke lov-pålagte krav. Nationer kan imidlertid vedtage dem som lovpålagte krav.De nye ISO-standarder for-tæller hvilke oplysninger som skal registreres for hvert led i produktionskæden som fiske-produkterne gennemgår.

Det vil sige hvilke oplys-ninger som skal registreres på fiskebåden eller opdræts-anlægget, forarbejdnings-virksomheden, transportøren, grossisten og butikken som sælger fisken til forbruger-ne. Den ene ISO-standard omhandler vildfanget fisk den anden opdrætsfisk.- I dag fragtes fisk og skal-dyr over store afstande på hele kloden før den bliver spist af konsumenterne. Hvis alle led i kæden følger ISO-standarderne, kan man spore produkterne gennem hele kæden tilbage til fangststed/opdrætsanlæg. Dermed kan forbrugerne blandt andet få information om hvor fisken kommer fra, dens egenska-ber, ressourceforbrug og mil-jøprofil.

FordeleDe nye ISO-standarder byg-ger på TraceFish-standarderne, som blev udviklet i et EU-projekt for en del år siden. I nogen asiatiske land er det allerede lovpligtigt at anvende TraceFish-standardene. Der er ikke mange europæi-ske producenter der bruger alle dele af de standarder der findes i dag, men med de nye ISO-standarder kan dette ændre sig. Virksomheder der gør brug af standarderne kan opnå fordele hos kunder der markedsfører sig med en høj miljøprofil, og har mulighed for mere forudsi-gelige og langsigtede kontrak-ter og dermed opnå bedre pris. ISO-standarderne vil også føre til bedre udveksling af infor-mation og forhindre dobbelt-arbejde.

Potentielle brugere af de nye ISO-standarder er blandt andet fiskere, opdrætsanlæg, foræd-lingsvirksomheder, fiskeauk-tioner, transportører, forhand-lere, grossister og detailister.Den ene ISO-standarden omhandler vildfanget fisk; ISO 12875:2011, den anden; ISO 12877:2011 omhandler opdrætsfisk. Dette er de første ISO-stan-darder med dette detailniveau for sporbarhed af mad. Stan-darderne kan gå hen og danne skole for tilsvarende ISO stan-darder for andre madvarer.

Af Jesper Heldbo

Nye ISO-standarder for sporbarhedTo nye ISO-standarder for sporbarhed af fiskeprodukter er vedtaget. Standarderne kan give forbrugerne verden

over adgang til flere oplysninger om fisken de spiser.

www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - [email protected]

AMCO VEBA MARINEKRANER

ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND


Havde din oldefar en E-kutter? Eller har du hørt historier i fami-lien om fiskerbåde, der gik ned med mand og mus? Og har du aldrig rigtigt fundet ud af, hvor-dan den virkelige historie er?Så har du nu chancen for at finde ud af, hvad der i grunden skete.

På Fiskeri- og Søfartsmuseets hjemmeside kan du finde et hav af informationer om tidligere og enkelte nuværende fiskefartøjer med hjemhavn i Esbjerg.At det er muligt, skyldes først og fremmest indsatsen fra Poul Erik Pedersen, tidligere skibs-handler og petroleumsmand, som det hed dengang. Som så mange andre Esbjerg-drenge oplevede han havnen som et spændende sted og et omdrej-ningspunkt for byens liv, og interessen har holdt sig siden drengeårene.Han har gravet dybt i Fiskeri- og Søfartsmuseets omfattende arkiver og fået opbakning af museets medarbejdere. Det har nu resulteret i en liste med flere tusinde fiskefartøjer, der har været hjemmehørende i Esbjerg.

Årelangt arbejdeListen daterer sig helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor ikke mindst kystfiskere fra de

små fiskersamfund bag klit-terne langs den jyske vestkyst fik øjnene op for mulighederne ved at fiske ud fra den nyanlagte havneby mod syd.Tilstrømningen til fiskeriet for-satte gennem årtierne i den 20. århundrede og skaffede Esbjerg sin status som Danmarks største fiskerihavn med en kutterflåde, der talte over 600 aktive fartøjer i slutningen af 1960-erne. Der-efter svandt flåden ind. I første omgang dog fordi de små både blev afløst af større, indtil ton-nagen toppede i slutningen af 1970’erne.- Det er et mangeårigt arbejde fra Poul Erik Pedersens hånd, vi nu kan høste frugten af. Han har på helt privat initiativ gravet i vores og andres arkiver, i årbø-ger, på biblioteker og i skibsli-ster. Desuden har han snakket med tidligere fiskere, der har lagt op og fået kig i gamle regnskaber, købskontrakter osv. Det er et kæmpe arbejde, der

ligger bag listen. Og det er hans fortjeneste, at vi nu har et samlet overblik, siger museumsinspek-tør Søren Byskov om listen.

Nummeret er vigtigtHan er glad for, at de mange informationer nu bliver offent-ligt tilgængelige og ikke bare samler støv i en skuffe. Hvor mange fartøjer, der figurerer på listen, tør han dog ikke spå om. Men det er mange og i hvert fald på den øvre side af 2000 fartøjer. Måske adskilligt flere.- Det kan være svært at dømme om, for der har jo været mange E-kuttere i årenes løb. Ofte er det samme navn blevet brugt til flere kuttere gennem årene – navnene har jo ofte en person-lig og/eller familiær oprindelse. Men havnekendingsnummeret må kun tilhøre en enkelt kutter af gangen, forklarer han.F. eks fortæller listen, at Fiskeri- og Søfartsmuseets egen muse-umskutter E 1 ”Claus Søren-

Et hav af informationer om en svunden fiskerflådePå Fiskeri- og Søfartsmuseets hjemmeside kan man nu finde en omfattende liste over Esbjergs fiskekuttere og

deres historie.

Poul Erik Pedersen har udført et kæmpe arbejde med regi-strering af Esbjergs kutterflåde gennem mere end 100 år.


sen” er nummer ni i rækken af kuttere, der bærer nummeret E 1. Kutteren sejler i dag med turister m.v.- Så derfor skal man kende num-mer og år, hvis man skal finde frem til den rette båd. Navnet er ikke nok. Der kan have været utallige kuttere, der f.eks. har båret navnet ”Susanne”, påpe-ger Søren Byskov.

Ligesom slægtsgårdeHan håber, listen bliver til glæde for mange, der ønsker at grave lidt i familiehistorien. - Det er lidt ligesom slægtsgår-de. Mange synes, det er sjovt at vide noget mere om dem – f.eks. hvorfor de netop har det spe-cielle navn. Der kan også være mange følelser i det. Nogle har måske hørt om forlis eller andre dramaer til søs, og det kan man i mange tilfælde på be- eller afkræftet fra listens oplysninger, der bl.a. bygger på oplysninger fra Dansk Søulykkesstatistik – en bog, der udgives hvert år. Her kan man finde oplysninger om søulykker, beskrivelser af forløbet, årsagen, om der var omkomne, hvem de eventuelt var osv., siger han.

- Mange af oplysningerne her stammer fra de søforklaringer, der efterfølgende blev holdt i land, og som bogen indehol-der et resumé af, siger Søren Byskov.

Vil gerne vide mereMen det er naturligvis langtfra alle fiskerbåde, der blev invol-veret i dramatiske situationer, selv om arbejdspladsen var barsk, og det tit er den slags, der huskes af efterfølgende genera-tioner. De fleste kuttere var blot en arbejdsplads, der skaffede en familie et udkomme, og i Esbjerg var det rigtig mange familier.- Men selv om listen er utro-ligt omfattende, så er den jo ikke komplet. Vores håb er, at den kan udvides, efterhånden som kendskabet til den øges. Esbjergs kutterflåde har jo været vidt omkring, og der ligger sik-kert masser af oplysninger og venter i andre havne og måske andre lande. Så hvis nogle mener, de har informationer m.m., som vi kan få gavn af, så kan de bare henvende sig, siger Søren Byskov.

Af Karen Sloth

FAKTAListen over kuttere er kun begyndelsen. Fiskeri- og Søfartsmuse-ets arkiver rummer også et væld af fotos af Esbjerg-kuttere. De indscannede fotos skal også på et tidspunkt lægges ud på hjem-mesiden.

Har man fotos eller andre oplysninger, hører museet gerne om det, ligesom man er interesseret i at låne/modtage fotos m.v. Museet kan kontaktes på tlf. 76 12 20 00 eller [email protected] Poul Erik Pedersens liste kan ses på museets hjemmeside – www.fimus.dk – under overskriften ”Esbjergkuttere”.

Museet kan kontaktes på tlf. 76 12 20 00 eller [email protected].

Kontakt for yderligere info:Michael Nielsen 51 30 46 70Peter Helleskov 21 78 94 64 [email protected]

Special maling til skibe

Et billede fra en svunden tid – de lyseblå E-kuttere lå side om side om side i Esbjerg Havn – Danmarks største fiskerihavn.


Jeg har fået fornøjelsen af at overtage stafetten fra Lene Espersen, der i sidste udgave af Fiskerbladet skrev om behovet for at prioritere fiskerierhvervets rammevilkår højt.

Jeg kan kun give Lene Esper-sen ret. Vi må ikke lade os blænde af udokumenterede, grønne ambitioner, så vi unø-digt svækker fiskerierhvervet. Fiskerne skal sættes i cen-trum. Politikerne skal vise fiskerne tillid og give dem ansvaret tilbage.

Når EU’s nye fiskerireform skal forhandles på plads i den kommende fremtid, så er det helt afgørende, at den bliver udformet og implementeret i samarbejde med fiskeriet. Jeg er klar over, at mange fiskere er skeptiske over for idéen om discardforbud og fangst-kvoter – og især kravet om fuld dokumentation, der hører

med. Kamera og GPS kan føles urimeligt indgribende. Men det giver også fiskerne en række fordele.

Modellen åbner op for regel-forenkling og en resultatbase-ret forvaltning. Der skal gøres op med overflødige regler og stram detailstyring, der i dag er til stor frustration blandt fiskere. Generel kontrol til søs skal minimeres, mens indsats-regulering skal fjernes. Sam-tidig skal kameraovervågnin-gen begrænses, så der alene er tale om egenkontrol. I sidste ende vil det forbedre fiskernes muligheder og retsstilling.

Det afgørende er, at fiskerne får frihed og ansvar tilbage.

Af Esben Lunde Larsen (V) medlem af Folketingets

Fødevareudvalg, ordfører for Forskning, Innovation og

Videregående uddannelser.

Stafetten er et indlæg af Esben Lunde Larsen (V)

Giv fiskerne ansvaret tilbage

STAFETTEN

Horisontalspilstål/alu

Glædelig jul og god nytårHavnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08

www.bagenkop-smede.dk - E-mail: [email protected]

BAGENKOP SMEDE- & MASKINVÆRKSTED ApS

Perkins Lombardini Eveco Sabb Mariner Selva Honda

Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08www.bagenkop-smede.dk - E-mail: [email protected]

stand nr. A146

Perkins Lombardini Eveco Sabb Selva Honda

EL 12/24V Garnhaler

COSMOS TRAWL A/S• Denmarks største vodbinderi• Afdelinger i Hirtshals og Skagen• Mere end 100 års erfaring• Redskaber af højeste kvalitet med brug af den seneste teknologi• Hurtigste reparationsværksted med 24 timers serviceTotalleverandør af alle slags skeredskaber til fartøjer i alle størrelserFlydetrawl • Bundtrawl • Snurpenot • Fiskeopdræt • Stores/reservedeleNår skeriet skal takles med succes - vælg Cosmos Trawl!

Cosmos Trawl A/S • Notkajen 2 • 9850 Hirtshals • DanmarkTel. +45 9894 1977 • Fax +45 9894 3103 • [email protected]

Cosmos Trawl A/S • Havnevagtvej 26 • 9990 Skagen • DanmarkTel. +45 9844 1477 • Fax +45 9844 6070 • [email protected]

AWL A/S

eeeeeeeeeeeeddddddddddddddddd brbrbrbrbrbrbrbrbrbrbbbrrbrbrruguguggugguguguguggguggguguguugu aaaaaaaaaaaaaaaaaf f ff ff ffffffffffffffffff dedededededeededddeededdedededeen n nnnn n n nn seseseseseseseseseseseseseeeseeseeeeeenneneneneeneeneneneneenenenennen ststststststststststttsttststtssttsteee ee e eeeee e eeeeee ee e e ee tetettetetetetetetetetettetettt knknknknknkknknknkknknnknknknkknknnknolololooolooologogoggogogogogggogooggggogoogooggiiiiiiiiiiiiiimemeemeemeemeddddddddddddd 22222242242422224244242422224 tttttimimimimmmerereereererree sss sssss seseseseseseseseeseeseservrrvrvvrvvvrvrvrvrvvrvrvrvvvvicicicciciciicicicicciiiceeeeeeeeeeeeeeeerrrrrrrreddededededeedededededskskskskskksksskskskskabababbabababababababererererereeer ttttttililil ffffffffaraarararara tøøøtøøøøøøøtøøøøøøøtøøt jejejjejejejeejejejejjjejer rrr iiiiiiii alalalalllalaalalalalalalaaaaaaaaaaaaalaaallelelelellelelelelellelele sssssssssssssstøtøtøtøøtøtøtøtøtøtøørrrrrrrrrrrreleleleelelellelelelelelsesesesesessesesessserrrrrrrrrrrrrototototototot •••• FFFFFFFFisisisisissiskekekekekekekeopopopopopoppdrdrdrdrdrdrætætætætætætæ ••••• SSSSSSSSSStotototototoorererererees/s/s/s//s/s/s rerererereererereseseseseeseseseeesessess rvrvrvrvrvrvrrvrvvedededededede elelelleeeleelelleeeeeeeeeeeeeeseseseseseseseseeses ---- vvvvvvvvvvvvvvælælælælælæælæælæællæææ ggggggggggggg CoCoCoCoCooCoCoCoCoCoC smsmsmssmsmsmmsmsmsmsmsmsmms ososososososososossosss TTTTTTTTTTTTTTTTrararararararrarararararaawwlwwlwlwlwlwlwww !!!!!!!

CCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmosmCososmo osos Tos Tos TTos Tos TTos Tosos Tososs rawlrawlrawlrawlawlawlrawlawllrawlawrawlrawawraw A/SA/SA/SA/SA/SA/S/SA/S/SA/A/SSA/SAA/SA/SA/SA/SAA • N• N• N• N• N• N• N• Notkaotkaotkaotkaototkakkotkaotkakak jenjenjenjenjenjenjenjenjjen 222 • 2 • 2 • 2 • 2222 ••••22 98509850985098508508505985985985099 HirHirHHirHirrHirtshatshatshtshatshahtsh ls •ls •ls •ls •sls • DanDanDanD mamarkmarkmamamaTel.Tel.Tel.Tel.Tel.Tel.TeTelTel.TTel +45+45+45+45+45+45+455+4545 98998989989989989989899899 4 194 19194 19994 194 1914 19994 77 •7777 •77 •7 •77 •777777 •7777 •7777 FaxFaxFaxFaFaxFaxaxFaxaxFaxFaxaxFaFaaxaa +45+45+45+45+4545+45++4554 98998998998998999 94 314 314 314 314 34 3131314 03 •03 •3 •03003 •003 ••03 03 • infinfinfinnfinfinfinfn o@coo@coo@coo@co@cooo@coo@coo@coo@c@cosmossmossmsmossmososss trawtratrawl.dkl.dk

CosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCosmCCosmCosmCosmCosmmmos Tos Tos Tosos Tos Tos Tos TToos Trawlrarawrawlrawlrawlrawlrawlwlar lw A/SA/SA/SA/S/SA/SAA/SA/SSA/SA/SA//SS • H• H• H• H• HHHH• H• HH avneavneavneavneavneavneneavneavneeavneav vagtvagvagtvagtvagtvagvagtvagttagtvvagtvagtvagtvagtvavag vej vej vvevej vej vvejveve 26 ••6 •26 •6 •26 •6 • 999999999999999999999999 0 Sk0 Sk00 Sk0 SSS agenagenagenagenennngeng • D• D• D• DD• anmamaanmamamaarkrkrkrkrkkTel.Tel.Tel.Tel.Tel.Tel.Tel.TeTel.l.lTel.TeTelTelTe +45+45+45+45+45+45+45+45+455++4+4+45 9849849849849849849849898898984989849849 4 144 144 144 144 144 144 144 144 144 144 1444 144477 •77 77 •77 •77 •77 •777 ••77777 77 ••7 FaxFaxFaxFaxFaxFaxFaxFaxxFaxFaxFaxFaxFaxxFaxFFax +45+45+45+45+45+45+45+45+454+454+45+4545455 98498498984984984984984989849849984998 4 604 604 604 604 604 60664 60660070 •70 •70 •7070 •70 ••770 •70 •7 infinfinfinfinfnfo@coo@coo@coo@co@co@coo@c@co@co@c smossmossmossmossmosmossmossmosmossmosmosmossssmossssstrawtrawtrawtrawtrawtratrtratrattrtrattra l.dkl.dk.dkd


Som varslet på generalfor-samlingen i marts arbejder bestyrelsen for Hanstholm Havneforum frem mod en sammenlægning mellem Hanstholm Havneforum og Thy Erhvervsråd. Målet er at skabe et helt nyt samarbejds-organ for erhvervslivet i Thy.”Vores overvejelser og drøf-telser med Thy Erhvervsråd viser, at den mest direkte vej til målet er at nedlægge de to gamle foreninger og danne en ny. Den fremgangsmåde har også hele tiden været ønsket af bestyrelsen for Hanstholm Havneforum, siger bestyrel-sens formand, Jens H. Peter-sen.

Bestyrelsen for Hanstholm Havneforum har på den bag-

grund valgt at opsige medar-bejderne på kontoret. Direktør Britta Vang Mikkelsen, der har været sygemeldt de sene-ste uger, er netop blevet frit-stillet med virkning fra den 31. maj 2012.

Ny styrket forening”Dermed har vi rent formelt skabt muligheden for at kunne nedlægge Hanstholm Havne-forum via en beslutning på en ekstraordinær generalforsam-ling,” siger Jens H. Petersen. ”Men allerede inden det kan ske vil arbejdet med at forme den fremtidige forening være langt fremme. Visionerne – som bakkes op af både Thi-sted Kommune og Hanstholm Havn – går mod at skabe et styrket, fælles forum, der

kan arbejde for et samlet erhvervsliv i Thy. Det nye organ skal blandt andet kom-binere Havneforums kompe-tencer inden for markedsfø-ring med de politiske opgaver, Thy Erhvervsråd i dag vare-tager.”

Jens H. Petersen understre-ger, at sigtet med den nye forening er at skabe et organ, der med samlede ressour-cer bag sig kan arbejde for erhvervslivet i hele Thisted Kommune. ”Og dermed altså også for erhvervslivet i Hanst-holm, som jo ikke må miste den dynamik, der kendeteg-ner området. Hanstholm og Hanstholm Havn er så vigtig for den fremtidige erhvervs-udvikling i Thy, at Hanstholm

ganske naturligt vil få stor opmærksomhed i de forhand-linger, vi fører om den nye forening.Mere detaljerede planer for det nye erhvervsforum vil blive fremlagt før den kom-mende ekstraordinære gene-ralforsamling i Hanstholm Havneforum.”Fra bestyrelsens side skal der lyde en tak til direktør Britta Vang Mikkelsen, som gennem 7 år har gjort et stort og ihærdigt stykke arbejde for Hanstholm Havneforum,” slutter Jens H. Petersen.

Hanstholm Havneforum nedlæggesHavneforum klar til en ny fremtid.

SSO/CSO Kurser af 2 dages varighed

ECDIS Kurser af 4 dages varighed

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen

Bankvej 1 – 9990 Skagen – DanmarkTlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15

e-mail: [email protected] www.skipperskolen.dk

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: primo januar 2011

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: primo januar 2011

Maritimt ForberedelseskursusStart: april 2011

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: Ultimo juli 2012

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

SSO/CSO Kurser af 2 hhv. 3 dages varighed

ECDIS Kurser af 4 dages varighed

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: Ultimo juli 2012

Maritimt ForberedelseskursusStart: oktober 2012

Kuttervej 13

Vi er også leverandører til skibsmotorer

• Motorrenovering• Ombytningstop-

stykker• Stort lager af

motorreservedele• Oprilning af motor-

blokker

• Varmtvandstryk-prøvning af top-stykker

• Pålægning af metalpå sliddele

• Overhaling af top-stykker

TURBOERRenoveringOmbytning

Nye

A/S Esbjerg Cylinder Service

Storegade 26 • 6700 EsbjergTlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43

www.esc-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Absalonsvej 7 • 8800 ViborgTlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90

www.msc-itop.dk

Hedelundvej 19 • 6700 Esbjerg


Samarbejde og vidensdeling er nøgleordene for den nye uddan-nelse, som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) åbner dørene for i begyndelsen af september.Der er tale om en tværnordisk uddannelse til fiskeingeniør – en toårig kandidatuddannelse som overbygning på enten en diplomingeniøruddannelse eller en bachelor, hvad enten man har en baggrund som biolog, biotek-nolog, kemiingeniør eller noget helt fjerde med tilknytning til branchen.

Og der bliver god brug for de nye ingeniører. De skal nemlig bygge bro mellem produktion og forarbejdning i fiskerier-hvervets mange afkroge, og det fordrer, at man har en viden om begge lejre.- På den ene side har vi bio-logerne, der har en viden om fangster, akvakultur, foder og selvfølgelig arterne, mængder-ne osv. På den anden side har vi ingeniørerne, bromatologerne (levnedsmiddelkandidater) og andre, der har indsigt i foræd-

lingsprocedurer, forarbejdning m.v., forklarer lektor Michael Engelbrecht Nielsen fra forsk-ningsgruppen Biologisk Kvali-tet ved DTU Fødevareinstitut-tet.

I dag er det sådan, at de to verdener ikke taler ret meget sammen, men det vil være en rigtig god idé, hvis de kom til det – en idé, der utvivlsomt også vil kunne afspejle sig på bundlinjerne i erhvervet

Forskel på fiskDet er nemlig ikke ligegyldigt, hvad man bruger fisken til. I bund og grund skal den spises, men hvilken tilstand, den skal spises i, kan spille en meget stor rolle.- Eksempelvis er der foretaget undersøgelser med fisk, der har været syge, men er blevet kure-ret. Altså fisk, der er nøjagtig ligeså friske og sunde som alle mulige andre fisk og bestemt ikke til fare for helbredet. Det viste sig, at hvis man dampede

Nye fiskeingeniører skal bygge broerBiologer og producenter skal samarbejde om at skabe de optimale, færdige fiskeprodukter.

Der indsamles allerede i dag data, der kan sikre viden om opvækst, og hvordan de kan relateres til kvaliteten af det færdige produkt.


dem før servering, var der en kvalitetsforskel i det endelige resultat, men hvis de derimod blev røget, kunne man ikke konstatere nogen forskel. Så ligger løsningen jo lige for – nemlig at de fisk skal sælges til rygning og ikke serveres som fersk fisk, for på den måde at sikre forbrugeren den bedst mulige kvalitet, siger han.Så fiskenes opvækst spiller en rolle – måske større end man hidtil har antaget.- Det er lidt ligesom med kvæg. Det er alt sammen køer, men der er forskel på malkekvæg og kødkvæg, og hvordan deres liv har været, konstaterer Michael Engelbrecht Nielsen.Hele idéen er altså at højne værdien af det færdige produkt, og det gør man bl.a. ved at følge det – ikke i en kæde fra fangst/slagtning til produktion, men ved at skabe en cirkel, så man hele tiden vender til-bage til udgangspunktet med ny viden i bagagen for at kunne skabe det bedste produkt og den bedste kvalitet.

Nordisk MinisterrådDet er Nordisk Ministerråd, der har været med til at finansiere den nye uddannelse, men kun til etableringen – ikke til drif-ten. Den skal universiteterne selv stå for.De involverede universiteter er ud over DTU Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) i Trondheim, Uni-versitetet for miljø- og Biovi-tenskap (UMB) i Ås, Norge, Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) samt Islands Universitet, Háskóli Íslands (UoI). - Universiteterne har hver deres forcer. F.eks. er de i Sverige meget skarpe på vilde ressour-cer, mens vi i Danmark ved rigtig meget om forarbejdning

af fisk. Nordmændene ved på deres side rigtig meget om fiskeopdræt, men en stor del af fiskene fileteres, ryges og fry-ses i Danmark efter slagtningen i hjemlandet, påpeger han.

International uddannelseI praksis vil den toårige kandi-datuddannelse fungere på den måde, at de studerende det før-ste halve år har de samme fag og kurser – siden kan de specia-lisere sig inden for henholdsvis produktion og forarbejdning samt vælge, hvilket universitet de vil fuldføre studiet på. Man indskriver sig i på universite-terne i Norge eller i Danmark, og den eneste forskel i uddan-nelsen er den geografiske pla-cering. Resten er ens. En del af den efterfølgende undervisning er baseret på fjernundervisning med bl.a. video og lyd.Uddannelsen er dog ikke kun nordisk, men åben og inter-national. Det vil sige, at der kan optages studerende fra alle lande. Den er gratis for skandinaver og studerende fra EU-lande, mens studerende fra tredjelande betaler for under-visningen, alt efter hvilket land de kommer fra og hvilket uni-versitet, de vil indskrives på.- Men vi ser helt klart den skan-dinaviske universitetsmodel og undervisning som et trækpla-ster. Den er et kvalitetsstempel, og så har den nye uddannelse den fordel, at kurserne kan bru-ges af alle, der har interesse i dem og i fagområdet. Altså ikke kun dem, der er indskrevet på uddannelsen. Det er med til at sikre, at de studerende også får et studiemiljø med kontakt til andre studerende og uddan-nelser, oplyser Michael Engel-brecht Nielsen.

Af Karen Sloth

Portionsørred med kendte opvækstbetingelser og en historie, der føres videre til forbrugeren, kan blive en af fiskeingeniørernes opgaver. Billedet stammer fra Bisserup Havbrug, der er og har været involveret i nogle af DTU’s feltforsøg.

Erik Bonde Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94Telefax 96 90 00 80 . E-mail: [email protected] . www.erikbonde.dk

Ventilatorer til fiskerietVi har:Axial fra Ø 250-3150Centrifugal Ø 63-250024 VDC • 220-380 v AC

Morelvej 19 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]

A/S

Smedevænget 3 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44Fax. 55 77 82 44 • E-mail: [email protected]


Ved en diplomatisk reception på den færøske repræsentation i Bruxelles medio maj sagde lag-manden, Kaj Leo Holm Johan-nesen,; ”Jeg er blevet rådet til ikke at nævne ’M-ordet’, men når jeg nu er i Bruxelles kan jeg nu ikke lade være med at nævne makrel-sagen. Jeg ønsker at gøre det ganske klart, at den færøske regering er sig sit inter-nationale ansvar for den fælles forvaltning af fælles fiskebe-stande bevidst – og at vi tager det meget alvorligt.

På trods af den offensive og nedladende måde Færøerne er blevet omtalt i nogle EU-sam-menhænge har det ikke påvir-ket min tro på, at vi kan finde fælles løsninger for en lang-sigtet forvaltning af makrel – en løsning der respekterer interesse fra alle involverede og en løsning som anerkender makrelfiskeriets nye realiteter. Vi har tidligere nået til enighed om andre fiskeriinteresser – på trods af problemer. Vi er nabo-er med tætte relationer og med

årelange samarbejdserfaringer – det er altid lykkedes os at nå til enighed og makrel-sagen skal ikke være en undtagelse.

Lagmanden benyttede også lejligheden til at kommentere; “ Jeg ved at EU tillægger lang-sigtet planlægning- og politik for de Nordatlantiske og ark-tiske områder stor vægt – og jeg tror der er grundlag for et tættere samarbejde mellem Færøerne og EU i en lang række spørgsmål i relation til

økonomisk udvikling i vores del af Nordatlanten og Ark-tis. Færøerne har valgt ikke at være en del af det danske EU-medlemskab, men vi har tre samarbejdsområder med EU – fri handel, fiskeri og forskning- og udviklingspro-grammer.

Af Jesper Heldbo

Færøernes statsminister svarer igen på offensive angreb om makrelLagmanden (Færøernes Statsminister) tilbageviser offensive angreb på sit land på grund af makreldisputten.

Marel, P. O. Pedersens Vej 18, 8200 Aarhus N, Tel. 89 30 44 44, [email protected], www.marel.dk

Til fleksibel vejning og overvågning Sortering og pakning Påsætning af labels

Marel Søpakkesystem

Cort Adelersvej 2 . Østhavnen . DK-9850 Hirtshals . DenmarkTlf. 98 94 15 95 . Telefax 98 94 42 99

Det hollandske firma Parlevliet & Van der Plas B.V. har modtage- og for-ædlingsfaciliteter for pelagiske fisk i Kollafjord på Færøerne. Her tager man imod blåhvilling, sild og makrel. Fabrikskomplekset anes bag containerskibet og trawleren ’Jupiter’ - der netop har losset blåhvilling.

Foto: Jesper Heldbo


Norge og EU har historisk tra-dition for at tage 90 % af kvo-tenParterne – de fire kyststater – er enige om at der kan høstes ca. 645.000 tons på den nuvæ-rende bestand. Igennem årene har Norge og EU høstet over 90 % af kvoten. I den aktu-elle situation vil Norge og EU medgå at Færøerne ’får lov’ at tage 8 %, nemlig 51.600 tons. Færøerne har derimod meldt en fangstkvote på 148.375 tons makrel i 2012. Det svarer til omkring 23 % eller der tredob-belte af hvad Norge og EU ’til-byder’. Er makreldrøftelserne nu i en fastlåst situation – eller er det hovedsageligt medierne der påstår den er fastlåst?

Jo, som situationen er nu, må man nok sige at den er fastlåst. For en to-tre år siden kunne vi vise, at der er store mængder makrel i de færøske farvande, og også det faktum, at man i Islandske farvande fangede store mængder makrel – over 100.000 tons – gjorde at vi måtte konkluderede, at vores andel i den kvote, som kyst-staterne havde fastlagt, var for lille. Siden vi fremsatte vores ønske har det ikke været muligt at nå frem til en aftale mellem de medvirkende kyst-stater – som nu er fire efter at Island er blevet en anerkendt part af samrådet.Det som nok er et væsentligt problem i denne sag er, at informationsgrundlaget er for-holdsvis spinkelt. Bestands-

vurderinger, undersøgelser af vandringsmønstre, ernærings-tilstand, tilvækst, gydesucces og andre vigtige informationer om makrellen er begrænset. Denne type data er tilgænge-lige for de fleste bestande der fiskes, men for makrellen er data begrænset til undersøgel-ser over mængden af pelagi-ske æg – og den gennemføres kun hvert tredje år. Ydermere har disse undersøgelser indtil nyligt kun været gennemført i EEA-landenes havområder og slet ikke så langt nord som de færøske farvande. Da man i 2010 begyndte med denne type undersøgelser herom-kring fandt man, at makrellen også gyder i færøsk farvand og i store mængder.Det færøske makrelfiskeri for i år er begyndt – først i maj blev der foretager monite-

ringsfiskeri og nu er enkelte både taget på regulært fiskeri og lander nu stor og fin makrel med et fedtindhold på lidt over 10 %.Men forhandlingssituationen er som sagt nærmest fastlåst. Det er vores opfattelse, at Norge og EU optræder som om de alene ejer makrellen og tildeler sig selv mere end 90 % af kvoten hvert år.

Ingen enighed i 2012Men Norge og EU er vel enige i, at makrellen har flyttet sig – ændret udbredelsesområde – og nu i højere grad er i Færøsk og Islandske farvande, måske endda i Grønlandsk farvand? Når forhandlingerne resultat i år?

Ja det er man sig bevidst - at fisken har flyttet sig, men det

er ikke ensbetydende med at man anerkender vor ret til en større andel af kvoten. Og nej, jeg tror ikke på, at der kan opnås forhandlingsresultater i indeværende år.

Hvordan skal kagen skæresSå parterne er enige om, at man ifølge kyststatsaftalen forvalter den fælles bestand, man er enige om hvor stor bestanden er, sådan cirka, og man er enige om hvor meget man kan fiske bæredygtigt på denne bestand, så det er vel egentlig et spørgsmål om hvor store ’kagestykkerne’ skal være?

Ja, det er det der drøftes – hvordan kagen skal deles – og her står parterne for langt fra hinanden til at der kan indgås en aftale.

Makrel: En havkat i hyttefadetUnder et besøg i Færøerne var FiskerBladet så heldig at få et interview med den færøske fiskeriminister, Jacob

Vestergaard den 10. maj 2012 – og naturligvis ville vi gerne have en statusmelding om ’makrel-disputten’.

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

Stort lager af pumper og reservedele...Levering fra dag til dag!

Jacob Vestergaard – Færøernes Fiskeriminister

Foto: Jesper Heldbo


Har der været indrømmelser fra EU og Norge om at de vil acceptere lidt mindre ’kage-stykker’?

Ja, der har været en lille åbning - de sidste ’tilbud’ gik på at Færøerne kunne få 8 % af kvo-ten, hvilket svarer til ca. 51.000 tons. Dette er imidlertid kun en tredjedel af det vi har sat som vores mål. Island fik samme tilbud, men har også ambitioner om en større andel.

Samarbejder Færøerne med Island i dette spørgsmål?

Nej vi har ikke noget forma-liseret politisk samarbejde, vi drøfter ikke strategier eller lignende, men forskningsmæs-sigt samarbejde har vi. Begge lande foretager moniteringer af fiskeriet og vi udveksler disse informationer og samarbejder om tolkning af dem. Når det gælder makrelbestanden havde vi tidligere bare udveksling af data fra æg-undersøgelserne, men nu udveksler vi også data fra moniteringsfiskeriet efter makrel. Island og Færøerne har inviteret Norge og EU til at gøre det samme – Norge var noget nølende, men er nu med i disse fiskeriundersøgelser, mens EU stadig nægter.

Når du siger EU er det så primært de Skotske og Danske og måske Hollandske pelagiske fiskere der presser på?

Ja, det er det jo nok – også Sve-rige har en lille makrelkvote, men det er ’EU-apparatet’ i Bruxelles – med Fiskerikom-missær Damanaki, som vi for-handler med. Island Færøerne og Norge foretager også i år undersøgelser på makrelbestan-den – hvor man, landene imel-lem, har fastlagt standardise-rede informationsindsamlinger, hvilket bl.a. betyder at man bruger samme fiskerimetoder, samme redskaber etc. ’EU-apparatet’ siger dog fortsat nej til at deltage i dette monite-ringsfiskeri.

Boykot – en norsk ide?Den norske fiskeriminister har jo været flink til at rejse til Bru-xelles - og i pressen fremstilles Island og Færøerne som skur-kene – tror du det norske pres har medvirket til dette?

Det er også det billede vi ser i den internationale presse, men der er tale om fire ligestillede parter, der skal forhandle sig til en løsning. Som udgangspunkt kan man derfor ikke pege en part ud mod en anden! Der er dog ’kastet runer’ efter Færø-erne og vi trækker lidt på smi-lebåndet af EU, der så vidt vi kan se ikke har haft stor succes med bæredygtigheden i sit eget fiskeri, som blandt andet drives med discard. Fra ICES side har man også påpeget at EU-flåden har highgraded makrel og overskredet de anbefalede

kvoter. Så vi hylder princippet om ’først at feje for egen dør’ og ’ikke kaste med sten når man bor i et glashus’!Vi er jo et lille land – hvis du tager en færing og sammenlig-ner det med EU – ja så skal du tage 10.000 EU-borgere. Vi er helt afhængige af vort fiskeri og vi vil værge vor ret til at fiske i egne farvande – det er hele vort livsgrundlag – og der-for står vi fast. Som ansvarlig kyststat er vi selvfølgelig ind-stillet på at nå til enighed via forhandlinger. Som sagt er der tale om firepartsforhandlinger

og det gør derfor ondt, at regi-strere ensidig dårlig behandling af færøske skibe, der nægtes anløb i norske havne. Vi synes ikke denne fremgangsmåde er eksempler på godt naboskab. Det ’nordiske broderskab’ har vi haft glæde af i rigtig mange år – på fiskeriområdet har vi haft et meget tæt samarbejde med Norge. Vi har også tidligere i kyststatssamarbejdet forhandlet om sild og blåhvilling og vi har altså kunnet arbejde sammen og opnå gode resultater, selvom der også i disse spørgsmål ini-tialt har været særinteresser. Derfor finder vi den norske holdning noget overraskende i den nuværende situation. Færø-ske skibe et ikke nægtet anløb i EU-havne, men der har været eksempel på at man har nægtet at losse makrel fra et færøsk skib, der anløb en skotsk havn.

Vi har også bemærket os pas-sivitet fra myndighedernes side ved denne blokade!

Grovæder i hyttefadetMakrellen kommer altså i færøske farvande og æder – når den så er blevet stor og fed kan den svømme til nor-ske områder og blive fanget der. Jeg har i de sidste dage snakket med en del færøske fiskere der samstemmigt siger at makrellen har ædt ’alt hvad der var at æde i havet’ – der er ikke mange andre fiske-arter at fiske på i øjeblikket. Havfuglene lider også under det ’sorte hav’ og sulter. Er alt dette bare ’snak på kajen’?

Der er nok noget om snak-ken – der kommer så mange hundrede tusinder tons makrel ind i færøsk farvand, hvor de æder sig fra en fedtprocent på 2-3 og helt op til 30 %. Det er klart at denne mas-sive fødeindtagelse ’tolder’ på havets ressourcer. Makrel-len kommer så at sige ind i vores spisekammer og æder sig fed. Det er nu også helt klart at makrellen gyder i vore farvande og altså vokser op her. Vi kan fiske makrel fra sidst i april og til ud i okto-ber – og dermed er der vel ført bevis for at makrellen er her i det mindste halvdelen af året. Dette er jo også et argument vi bruger i forhand-lingerne mellem kyststaterne. I havet er der konkurrence om føden og med store mængder makrel, der ernærer sig her i mindst halvdelen af året synes det oplagt, at der kan blive mindre føde til andre fiske-arter. Havundersøgelsesinsti-tuttet har påbegyndt studier for at se hvilke konsekvenser/ændringer i havets fødenet der foregår, men det tager jo tid før man kan konkludere.

Dynamik i havet – dynamit i forvaltningenICES samler jo data fra de treårige æg-undersøgelser og afgiver bestandsvurdering og kvoteanbefalinger på dette

Foto

: Jes

per

Hel

dbo

Skal Færøerne og Island fortsat nøjes med smulerne som disse to Mallemukker (stormfugle) der finder lidt føde i

udløbet fra en pelagisk forarbejdningsvirksomhed?


grundlag. Men er treårige undersøgelser nok? Er havets dynamik ikke så stor at der kan ske store ændringer mellem disse treårige undersøgelser? Der siges og skrives jo meget om ændringer i havstrømme og havets temperatur – grun-det klimaændringer. Så mel-lem de treårige undersøgelser kan makrellen vel nå at flytte sig og/eller ændre adfærd som følge af disse ’klimaæn-dringer’ – senest har norske undersøgelser bekræftet at silden nu gyder så langt nord, som i havet ved Svalbard. Så det kunne se ud som om man her har et forvaltningssystem, der ikke kan håndtere den hur-tige omskiftning. Så er det ikke forvaltningen der skal ændres – vi kan jo ikke ændre på naturens gang?

Som det er nu forhandler man en ’kagefordeling’ og baseret på anbefalinger om en bære-dygtig høstningspolitik når man så frem til hvor mange tons fisk hver af kyststaterne kan tage år for år. Man drøf-ter muligheden for at etablere en pelagisk flerartsforvaltning dækkende sild, blåhvilling og makrel. Dette kræver natur-ligvis en intensiv overvågning af bestandene således at man ved hvor de gyder, hvor de æder, hvilke vandringsruter de følger og lignende. Hvis dette kan lade sig gøre vil forvaltningen kyststaterne imellem også kunne afspejle dynamikken således at det samlet set høstes bæredygtigt på de tre bestande – men på en sådan måde, at ’kagestykker-ne’ ikke er rigide art for art. Hvis ændringer i ’havklima-et’ betinger at der er mindre makrel og flere blåhvillinger i farvandene tilhørende en kyst-stat kan denne nation således høste mindre makrel og mere blåhvilling i den periode disse forhold er fremherskende. Vi har imidlertid endnu ikke den nødvendige viden og som du kan forstå er det komplekse regnestykker der skal lægges til grund.

I den aktuelle makreldrøftel-se fremfører EU, at makrel-len gyder i EEA-farvand og at det derfor er nationer fra dette område der har retten til at høste makrellen. Imidlertid er makrellen nu at finde læn-gere mod nord – og den æder sig så fed i færøske farvande – det er vores argument for at høste mere på denne bestand. Nordmændenes argument er at fisken er mest værd (størst markedsværdi) når den trækker ind i deres farvande – og at det derfor er der den skal høstes. Så de forskellige parter træk-ker hver deres argument frem i forhandlingerne. Vi kan da godt forstå at man skal fiske fisken når den har størst værdi – men på den anden side kan vi jo ikke bare se til at makrellen æder sig fed i vores spisekammer – på bekostning af andre fiskearter – og så ønske den lykke på rejsen ind i norsk zone. Så løs-ningen er jo snarere at færøske skibe også skal have lejlighed til at høste makrellen når den er mest værd – uanset hvor den måtte være – altså en accept af makrellen kun er fed og har en høj markedsværdi fordi den netop har været i færøsk farvand – at acceptere ’fiskens natur’ og lade det indgå i for-valtningen.Den færøske notflåde fisker makrel i både Nordsøen og i norske farvande. Med den kvo-te vi har sat os har vi imidlertid været nødt til at se på mulig-hederne for at fiske makrellen med trawl – og det viser sig, med lidt tekniske ændringer – at være en god og farbar løs-ning.Over sommeren vil vi foretage forsøgsfiskeri, hvor vi målret-tet går efter at fange den fede makrel. Vi har de seneste to år kunnet konstatere at makrel-len vi fanger bliver større og større (færre makrel pr. kilo). Hvis vi målrettet kan indrette fiskeriet efter den fede makrel vil vi både kunne opnå bedre markedspriser og kunne anven-de argumentet om den fede færøske makrel i de videre for-handlinger.

Clean Oil - Bright IdeasC.C.JENSEN Danmark|Tlf.: 7228 2222

www.cjc.dk|[email protected]

n C C JENSClean


Der bygges også nu foræd-lingskapacitet for at kunne tage vare på makrellen. Et helt nyt anlæg opføres i Tværoy på Suderø. I første omgang vil virksomheden kunne håndtere makrel til rund indfrysning, men ambitionerne er, at man næste år vil kunne filettere og videreforædle en del af landin-gerne.

Marked og MSCBetyder det noget at MSC midlertidigt har indstillet god-kendelsen af makrelfiskeriet i Nordatlanten?

Nej, det betyder ikke noget for os. Færøerne har aldrig haft MSC certificeret makrelfiskeri, men det har Norge og EU-landene haft. Det har imidler-tid ikke haft nogen betydning for vores salg. Det meste af makrellen afsættes ’østover’.

Betyder ’østover’ også Rus-land? – og giver russerne en god pris?

Nej russerne betaler ikke den bedste pris – den får du i Japan – men japanerne skifter ikke bare leverandør fra år til år og traditionelt har japanerne købt deres makrel hos nordmæn-dene. Det kinesiske marked er derimod på vej.

Lad os tænke at der kommer en boykot af færøsk og islandsk makrel i EU – hvad kommer det til at betyde?

Det er ikke noget problem, vores makrel har hidtil været solgt til markeder udenfor EU. Kina er som sagt et voksende marked og Brasilien ligeså. Vi knytter også håb til at sælge den fede sommer-makrel til japanerne, men selv det rus-siske marked byder på rimelige priser.

Som almindelig avislæser er det mit indtryk at talen om boy-kot er bragt på bane af Norge og ikke af EU – hvad er din opfattelse?

Ja, det var Norge der første gang bragte emnet op, måske blot for at få EU til at agere, idet Norge ikke selv – på grund af det nordiske samarbejde – kan tage skridt til at boykotte færøsk fisk. Vi anser heller ikke en EU-initieret boykot som en ansvarlig handling. Som nævnt er FN’s kyststatsaftale grundet på at staterne er fælles ansvar-lige for at nå et positivt for-handlingsresultat – parterne er ligestillede - derfor skal en eller flere af parterne ikke udsætte en eller flere af de andre kyst-stater for sådanne handlinger.

Østgrønlandsk forsøgsfiskeriDen danske pelagiske for-ening fik en henvendelse fra Grønland om at sende dan-ske notbåde på forsøgsfiskeri efter makrel ved Østgrønland. Det afviste foreningen med det argument, at man ikke ønskede ’ at save grenen over man sid-

der på’ – altså at man ikke ønsker at medvirke til at finde beviser for at der er makrel i Østgrønlandske farvande og dermed at Grønland kan blive den 5. kyststat i ’makrelgrup-pen’. Hvis der kommer en til-svarende henvendelse til Færø-erne – hvad er svaret så?

Vi har allerede fået henven-delsen – og vi har sagt nej til at færøske både kan del-tage i dette forsøgsfiskeri – her har vi jo nok samme interesse som de danske fiskere. Det er naturligvis forståeligt at Grøn-land ønsker at få undersøgt om makrellen er i deres farvande, og de finder vel ud af at få sendt skibe afsted på opga-ven. Hvis det skulle vise sig at makrellen er der, vil der gå nogle år før Grønland kan blive optaget som den 5. kyststat – tilsvarende gik der også nogle år fra Island meldte at de havde makrellen til de blev anerkendt som ’makrel-kyststat’. Det hjalp jo noget på Islands situa-tion, at de kunne henvise til at de årligt fangede over 100.000 tons makrel!

Russerne dokumentererForskellen mellem Færøerne og Island er at vi kan doku-mentere at makrellen altid har været i de færøske farvande. I Færøerne har vi imidlertid ikke tidligere haft tradition for at fiske makrel – udover en del til agn. Når vi således lave-de aftaler med russerne – og

tidligere Sovjetunionen - om færøsk fiskeri i Barentshavet mod russisk fiskeri efter bl.a. blåhvilling i færøsk farvand, så indgik der krav om en detal-jeret afrapportering hvoraf det fremgår, at der i alle årene har været fanget makrel. Makrellen i islandske farvande er derimod nok af nyere dato og en følge af ’dynamikken’ i havet. Hvis vi nogensinde kommer tilbage til ’normalen’, hvis der er noget der hedder det i denne sam-menhæng, er det ikke sikkert at makrellen vil være at finde ved Island. Da makrellen først blev fisket af islandske både, skete fangsten tæt på grænsen til færøsk farvand – senere har makrellen bredt sig længe øst-over og er nu måske helt ved Østgrønland. Men under alle omstændigheder må Grønland så dokumentere tilstedeværel-sen over en årrække – herun-der også i hvilke mængder der findes.En helt anden ting er den tekno-logiske udviklings betydning. Tidligere havde vi svært ved at se makrellen i havet – at finde den. Makrellen har ingen svømmeblære og giver derfor et ringe ekko, men med ny teknologi kan vi nu se at havet bugner af makrel.

Af Jesper Heldbo

FAKTAKyststat-aftalen: I henhold til De Forenede Nationers havretskon-vention (af 10. december 1982) og FN-aftalen om fiskebestande (Aftale om gennemførelse for bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter af 4. august 1995) skal kyststater og stater, hvis flåder fisker efter sådanne bestande i tilstødende farvande, samarbejde om en ansvarlig forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter med henblik på at sikre den langsigtede bæredygtighed, enten gennem direkte gensidig høring eller via de relevante regionale fiskeriforvaltnings-organisationer (RFFO).

Pelagisk: Frit i vandet. I modsætning til f.eks. demersal, der bety-der bundlevende. Mange fiskeæg er pelagiske – det vil sige de flyder frit rundt i den øvre del af vandsøjlen indtil de klækker.

EEA: European Economic Area. Dækket EU (unionen) og EFTA landene Island, Norge og Liechtenstein, men ikke EFTA-landet Schweiz. Færøerne er ikke med i EEA.

ICES: Det internationale havforskningsrådHighgrade: Udsmid af småfalden fisk når/hvis man senere på fangstrejsen får en fangst af større/bedre betalte fisk.

Makrel (Scomber scombrus) Han- og hunmakrellen vokser nogen-lunde lige hurtigt, og kan blive ca. 20 år gamle, de kan nå en størrelse på omkring 50 cm, og de kan forplante sig når de er ca. 3 år gamle. Makrel har et meget højt indhold af B-vitaminer og Omega-3-fedtsyrer, og indeholder næsten det dobbelte sammen-lignet med f.eks. laks.


Søfartsstyrelsen har udviklet en app, der skal gøre det nemmere og mere sikkert at være fisker. FiskSikkert hedder den, og den har en række funktioner, som du kan afprøve. Men der er plads til forbedringer, og derfor beder vi om din hjælp. For du er eksper-ten, når det gælder fiskeri.

Hvad synes du om det, vi alle-rede tilbyder, og hvilke andre behov skal FiskSikkert opfylde, så den bliver relevant for dig? Det vil vi meget gerne have svar

på. Derfor søger vi nu 10-15 testpersoner. Det kan blive dig, hvis du er fisker, dit skib er under 12 meter, og du har en smartphone.

Send en e-mail til Rikke Hart-mann Pedersen fra Søfartssty-relsen: [email protected]. Vi beder dig oplyse dit navn, telefonnum-mer, alder og det område, du fisker i. Vi glæder os til at høre fra dig.

Eksperter søges

FiskSikkert er udarbejdet i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen

FAKTADet kan du allerede nu bruge FiskSikkert App til:

• Melde dine fangster til NaturErhvervstyrelsen• Melde dine afsejlinger og ankomster til NaturErhvervstyrelsen• Få hjælp til at klare et hurtigt syn• Tjekke sikkerheden om bord• Få nyheder og gode råd om fiskeri.

Hent den i App Store eller Android Market.

Danish Fishing Equipment Group Business Sector Manager Michael Hansen Cell +45 2634 0610 [email protected]

Meet us at Nor-Fishing Hall D - Booth # 357

ThThe e DaDaninishsh F Fisishihingng E Eququipipmementnt G Groroupup(D(DFEFEG)G) w wasas f fououndndeded i in n 19197676 a andnd c conon(D(DFEFEG)G) w wasas f fououndndeded i in n 19197676 a andnd c conon----sisiststs s ofof a a n netetwoworkrk o of f susupppplilierers s spspececiaiasisiststs s ofof a a n netetwoworkrk o of f susupppplilierers s spspececiaia----lilisisingng i in n mamachchininerery,y, e eququipipmementnt a andnd lilisisingng i in n mamachchininerery,y, e eququipipmementnt a andnd

ininduduststryry..ininduduststryry..

ThThe e nenetwtworork k aiaimsms t to o susupppporort t anand d enenThThe e nenetwtworork k aiaimsms t to o susupppporort t anand d enen----cocoururagage e exexpoportrt s salaleses f foror i itsts m memembebersrs b byycocoururagage e exexpoportrt s salaleses f foror i itsts m memembebersrs b byyororgaganinisisingng a andnd e exexecucutitingng e expxporort t acactitiviviororgaganinisisingng a andnd e exexecucutitingng e expxporort t acactitivivi----titieses, , susuchch a as s exexhihibibititionons,s, p proromomotitiononalal titieses, , susuchch a as s exexhihibibititionons,s, p proromomotitiononalalcacampmpaiaigngns s anand d mamarkrketet i intntroroduductctioionsnscacampmpaiaigngns s anand d mamarkrketet i intntroroduductctioionsnsanand d byby a arrrranangigingng m meeeetitingngs s whwherere e DaDaanand d byby a arrrranangigingng m meeeetitingngs s whwherere e DaDa----ninishsh e expxporortetersrs a andnd f fororeieigngn b buyuyerers s cacan n ninishsh e expxporortetersrs a andnd f fororeieigngn b buyuyerers s cacannmemeetet..memeetet..

DFDFEGEG i is s papartrt o of f ththe e DaDaninishsh E Expxporort t AsAsDFDFEGEG i is s papartrt o of f ththe e DaDaninishsh E Expxporort t AsAs----

wiwithth a apppprorox.x. 5 50000 m memembebersrs d divividideded i intnto o wiwithth a apppprorox.x. 5 50000 m memembebersrs d divividideded i intntoo1313 i indndusustrtriaial l nenetwtwororksks..1313 i indndusustrtriaial l nenetwtwororksks..

K E Y S U P P L I E R S

Atlantic Shipping A/S H i r t s h a l s H a v n :

Brdr. Markussens Metalvarefabrik A/S Blue Water Shipping A/S

Carnitech A/S Cosmos Trawl A/S

DESMI A/S Duusgaard Coating ApS

DK Transportbånd ApS Fiskernes Fiskesortering

Dybvad Stålindustri A/S Hirtshals Fiskeauktion

FiskerForum.dk Hirtshals Service Group

IRAS A/S Hjørring Erhvervscenter

MAN Diesel & Turbo Hjørring Kommune

Polar Fish 2012 MarineService

Randers Reb International A/S MarineShaft

Vendelbo Spedition

Thyborøn Skibssmedie S k a g e n H a v n :

Unit-Pump A/S Karstensens Skibsværft A/S

Østbornholms Kutterservice ApS Service Team Skagen Havn

Skagerak Pelagic

The Pavilion of Denmark represents suppliers with experience and knowledge within:

WORTH VISITING

PAVILION OF

DENMARK

WWW.DK-EXPORT.DK/NOR-FISHING2012

Pavilion of Denmark organised by: Danish Fishing Equipment Group

WWW.DK-FISHING-EQUIPMENT.COM

Documents

FiskerBladet 06-07-2012