24
Nyt havforskningsskib leveret fra Hvide Sande Tilfredshed men ingen jubel over nye kvoter Fransk visit på North Sea Yard MAGASINET FOR FISKESEKTOREN 60. ÅRGANG · FEBRUAR 2016 NR. 1-2 DKK 49,50

Fiskerbladet 1-2 2016

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Ny Havfisk leveret fra Hvide Sande: DTU Aqua, som står for havforskningen i Danmark fik et par dage før jul 2015 en længe ventet julegave. - Kvoteopskrivninger giver ikke grund til jubelscener: Hanstholmfiskerne er ikke mindst glade for fiskeriaftalen mellem EU og Norge for 2016. Det betyder, at der ikke bliver nogen form for stoppeperioder, som det ellers har været tilfældet tidligere år, konstaterer formanden for Hanstholm Fiskeriforening, fiskeskipper og reder Jan N. Hansen, i en samtale med FiskerBladet. - Franske trawlere indtog flydedokken i Hanstholm: December måned sidste år blev holdt i de franske farver på værftsområdet i Hanstholm Havns sydlige ende. To store franske trawlere indtog på skift flydedokken på North Sea Yard til et totalt eftersyn af hovedmaskineri i form af stempeltræk, check på knastaksel og renovering af topstykker samt hjælpemotorer, med mere. Dertil kommer bundsmøring og maling, så skibene nu fremstår som nye igen.

Citation preview

Page 1: Fiskerbladet 1-2 2016

Nyt havforskningsskib leveret fra Hvide Sande

Tilfredshed men ingen jubel over nye kvoter

Fransk visit på North Sea Yard

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN60. ÅRGANG · FEBRUAR 2016 NR. 1-2

DKK 49,50

Page 2: Fiskerbladet 1-2 2016

FISKERBLADET 1-2-2016

TOPHISTORIE

4

12

13

148

10

NY HAVFISK LEVERET FRA HVIDE SANDE

KVOTEOPSKRIVNINGER GIVER IKKE GRUND TIL JUBELSCENER

FRANSKE TRAWLERE INDTOG FLYDEDOKKEN I HANSTHOLM

SNURREVODSKUTTER SAT I DRIFTSTØRRE KVOTER GIVER

OPTIMISME I FISKERIET

NORDSØEN ER HJEMMEBANEFOR 2 STOVTE LÆSØFISKERE

DTU Aqua, som står for havforskningen i Danmark fik et par dage før jul 2015 en længe ventet julegave: Et nyt havforskningsskib til brug i dele af Skager-rak og Kattegat samt de indre danske farvande. Den ny Havfisken afløser et skib med samme navn, der er taget ud af drift efter næsten 45 års service i forskningens tjeneste. Skibet, der oprindeligt var et fiskeskib, blev købt til forskningsbrug i 1970 og har lige siden arbejdet med en række opgaver fra basishavnen i Hirtshals.

Hanstholmfiskerne er ikke mindst glade for fiskeriaftalen mellem EU og Norge for 2016. Det betyder, at der ikke bliver nogen form for stoppeperioder, som det ellers har været tilfældet tidligere år, konstaterer formanden for Hanstholm Fiskeriforening, fiskeskipper og reder Jan N. Hansen, i en samtale med FiskerBladet

December måned sidste år blev holdt i de franske farver på værftsområdet i Hanstholm Havns sydlige ende. To store franske trawlere indtog på skift flydedok-ken på North Sea Yard til et totalt eftersyn af hovedmaskineri i form af stempeltræk, check på knastaksel og renovering af top-stykker samt hjælpemotorer, med mere. Dertil kommer bundsmøring og maling, så skibene nu fremstår som nye igen.

Det er næsten som en historisk gengi-velse, da snorrevodskutteren Vendelbo over efteråret blev udstyret med nye spil langs kaj i Lemvig. Vendelbo blev udsty-ret spil og grejer efter nøjagtig samme principper, som for 70-80 år siden. Det er fangstmetoder, der stadig kan anvendes med fordel for at skåne den fangst som skal tages ind, men som over de senere år er blevet fortrængt af mere moderne fangstmetoder som f.eks. flyshooting.

Det var en tidlig julegave til de danske fiskere, da EU og Norge i slutningen af året blev enige om en ny fiskeriaftale, der gav betydelige plusser på kvoterne til flere arter. Enkelte arter fik kvoten beskåret, men alt i alt en mulighed for at fiske mere i det kommende år. Det sammen med den fortsat dalende oliepris har skabt en opti-misme i fiskeriet, der foreløbig afspejler sig i travlhed hos flere værfter og værksteder.

Vi befinder os i begyndelsen af december sidste år. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har netop hjemtaget det sidste positive stik i forbindelse med kvoteforhandlingerne mellem EU og Norge for 2016, der kort og godt bety-der, at danske fiskere fra årsskiftet nu kan fortsætte de vigtige fiskerier i hele Nordsøen og Skagerrak.

Page 3: Fiskerbladet 1-2 2016

KOLOFONDen direkte vej til toppen af den danske fiskesektorSektorens ældste og eneste landsdækkende uafhæn-gige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforar-bejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiske-handlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli.

ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØRMartin UhlenfeldtTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

DIREKTION OG ADMINISTRATIONRené WittendorffTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

ANNONCERKasper KristensenTelefon +45 76 10 11 [email protected]

UDGIVER Maritime Danmark ApSDir. René [email protected] 30.41263 København KTelefon: +45 70 20 41 55

LAYOUTDesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

Næste udgave:29. februar 2016

Nyt havforskningsskib leveret fra Hvide Sande

Tilfredshed men ingen jubel over nye kvoter

Fransk visit på North Sea Yard

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN60. ÅRGANG · FEBRUAR 2016 NR. 1-2

DKK 49,50

16

20

THYBORØN FISKESKIB I ET HURTIGT SALG TIL SKOTLAND

SOMMERTOGT I NORDATLANTEN PÅ LITAUISK FABRIKSTRAWLERI sommeren 2015 brugte Peter Thias Nielsen fra Sønderborg sin faglige kapacitet til at være inspektør om bord på en lettisk-ejet fabrikstrawler i Nordatlanten. Det blev til et togt på to måneder sammen med en, efter danske forhold, gigantisk besætning. De mange hænder gav en unik service for de ombordværende, der fik maden serveret og vasketøjet strøget.

18 THYBORØN-REDERI KØBER SVENSK SKIBKøbet af det svenske fiskeskib Bristol til Thyborøn har reelt udløst en større kædereaktion af salgsforretninger, hvor to andre fiskeskibe fra den vestjyske havn skifter ejer og formentlig også navne. De ventes at fortsætte fiskeriet i den kommende sæson, der spås til at blive en af de mest økonomiske fornuftige i mange år.

22

23

ET GODT ÅR FOR HIRTSHALS FISKEAUKTIONFiskeriet har haft nedadgående tendenser i flere år, men nu har Hirtshals Fiskeauktion for andet år i træk haft en positiv udvik-ling i fiskeriet. Dette skyldes primært en længe ventet stigning af fiskepriserne, som også ser ud til at fortsætte i 2016. Dermed forventer Hirtshals Fiskeauktion også en fremgang i fiskeriet i det nye år.

En personlig tragedie og en brand på et skotsk fiskeskib førte til et hurtigt salg af Thyborøn-fiskeskibet Anders Nees, der i de første dage af 2016 blev overført til skotsk flag. Det efterlader Thyborøn-skibets ejere uden skib, men med en betydelig og øget fiskeskvote.

RUSLAND VIL BYGGE NYE GIGANTTRAWLERERussian Fishery Company har indgået en aftale med det statsejede russiske værft United Shipbuilding Corporation om, at bygge fem nye supertrawlere til en samlet værdi på 300 millioner dollar. Forudsætningen er dog, at regeringen udstyrer de nye supertrawlere særlige kvoter.

Page 4: Fiskerbladet 1-2 2016

NY HAVFISK LEVERET FRA HVIDE SANDEDTU Aqua, som står for havforskningen i Danmark fik et par dage før jul 2015 en længe ventet julegave: Et nyt havforskningsskib til brug i dele af Skagerrak og Kattegat samt de indre danske farvande. Den ny Havfisken afløser et skib med samme navn, der er taget ud af drift efter næsten 45 års service i forskningens tjeneste. Skibet, der oprindeligt var et fiskeskib, blev købt til forskningsbrug i 1970 og har lige siden arbejdet med en række opgaver fra basishavnen i Hirtshals.

AF BENT MIKKELSEN

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 64 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Page 5: Fiskerbladet 1-2 2016

Kort før juleaften kunne Vest-værftet i Hvide Sande aflevere et skib, der for en sjælden gangs skyld ikke var et fiskeskib i tradi-tionel forstand. Eller sagt på en anden måde: Det er kun anden gang, at værftet afleverer et skib, der ikke er forsynet med havne-kendingsnummer, som det ken-des fra fiskeriet.

Nybygning nr. 310, der har fået navnet Havfisken, ligner til for-veksling et fiskeskib og kan som

sådan også bruges til visse for-mer for fiskeri, men ikke til kom-merciel brug. Nybygningen skal fortsætte det arbejde, som alle-rede nu udføres af forgængeren, der også havde navnet Havfi-sken, har udført i de indre danske farvande på vegne af biologer og andre, der udfører opgaver for Danmarks Tekniske Univer-sitet – forkortet DTU og med tilføjelsen Aqua for de afdelinger i Lyngby og Hirtshals, der står for havforskning og overvågning af havmiljøet.

Når den nye Havfisken går i drift i begyndelsen af 2016 – skibet lå over jul og nytår ved byggeværf-tet i Hvide Sande – fortsætter det stort set i den togtplan, der allerede er lagt for den gamle Havfisken.

- Det er forholdsvis simpelthen på den måde, at når vi laver årlige overvågninger og optæl-linger af de forskellige fiskearter

rundt i de danske farvande, ja så er det vigtigt at det sker på samme tidspunkt år efter år for at rammerne og omstændighe-derne, hvor fiskene er fanget, er så identiske som overhove-det muligt. Altså sådan at en art er nået til et bestemt sted i den årlige cyklus. Derved bliver fangst (optællings) resultaterne sammenlignelige, fortæller Aage Thaarup, der har titel af fiskeri-tekniker og samtidig er skipper på Havfisken.

FANGE FISKNår Havfisken er på togt i de danske farvande sættes et trawl i et givent område. Det hives ombord efter en forud bestemt periode hvor det har bevæget sig gennem vandet. Når det tages om bord tømmes det ned gennem en luge til arbejdsdæk-ket. Arbejdsdækket, der på Hav-fisken kaldes vådrumslaborato-rium, kunne til forveksling ligne et arbejdsdæk på et almindelige fiskeskib. Der er sorterborde og opbygning i rustfrit stål, men det er i virkeligheden en forsknings-arbejdsplads.

Det hele starter med en vægt, hvor den totale fangst bliver vejet og derefter spredes ind-holdet ud på de arbejdsborde, hvor fisken eller hvad der ellers måtte være i trawlposen bliver nøje talt op, målt og vejet og sorteret i arter. Det gælder såvel fisk, som skaldyr og vandplanter. Disse opgaver udføres af forske-

re, som kan deltage i togterne med Havfisken. I et traditionelt fiskeskib ville fangst efter en tur på arbejdspladserne på dækket gå i lastrummet indtil skibet når havn for losning. Sådan er det ikke på Havfisken. Der er muligt at lagre dele af fangsten, men absolut i begrænset omfang, idet fryserummet er på størrel-se med en overdimensioneret skabsfryser, men dog med en kapacitet på 4,5 kubikmeter, hvis hele pladsen udnyttes og lig-

ger i umiddelbar tilknytning til laboratoriet.

Selvom en del af skibets arbejds-tid er fastlagt på forhånd med overvågning af bestandene af fisk og skaldyr er der også mulig-hed for at sende skibet ud på andre opgaver. Blandt de opga-ver, der udføres er muslinge-skrabninger, der tages bundprø-ver, ligesom der er lavet plankton undersøgelser samt hydrografi-ske prøver af forskellig art.

FAKTA OM HAVFISKENEjer DTU AquaByggeværft Vestværftet # 310Skrog Gdynia, PolenKaldesignal OWRBHjemhavn StrandbyTonnage 99 BTLængde o.a. 17,24 mLængde p.p. 14,99 mBredde 5,80 mDybgang 2,40 mDybde til shelterdæk 5,20 mHovedmaskine Volvo D16C-C MHUdtag 368 kWServicefart 9 knobHjælpemaskineri 2 x Volvo DSA T/UCM274CUdtag 2 x 78 kVA

UNDERLEVERANDØRER HAVFISKENSkib VestværftetByggetilsyn/rådgiver DTU Aqua / OSK-ShiptechHovedmotor VolvoHjælpemotor VolvoHydraulik/spil AS scanElektronik Furuno

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 6 5 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Page 6: Fiskerbladet 1-2 2016

Prøver og fiskeriet sker over agter-enden, hvor der kan arbejdes via en A-ramme med et spil placeret tæt ved agterkanten af styrehuset.

- Det er sådan, at der sagtens kan komme andre opgaver ind i mel-lem. Hvis en forsker eller en grup-pe forskere opdager et eller andet, som ikke er blevet undersøgt, eller en given udvikling skal overvå-ges yderligere, så er Havfisken til rådighed for hele organisationen, siger skipper Aage Thaarup.

Med det nye skib får alle parterne betydelig forbedrede forhold om bord. Det gælder både arbejds-mæssigt såvel som på velfærdsde-len. Der er fra laboratoriet direkte adgang til et omklædningsom-råde, som grænser op til skibet messe og kabys. Der hvor der under normale omstændigheder ville være et lastrum er der på Havfisken lavet aptering til otte personer. Der er fire kamre, som hver har plads til to personer, som

alle er fælles om bad og toilet, som ligger på dækket over i for-bindelse med omklædning/mes-se/kabys-området.

Under togter med dagsejlads kan Havfisken have op til 15 perso-ner om bord, mens der altså er plads til otte personer, hvis der skal overnattes om bord.

Med den gamle Havfisken var overnatning ikke sådan direk-te mulig. Der er en oprindelige aptering, som der var i den tradi-tionelle fiskekutter, men praksis har været sådan i mange år, at vi sejlede i havn hver aften og al overnatning foregik i land, siger Aage Thaarup.

FORSØGEn anden af de mangeartede opgaver, som skal/kan udføres af Havfisken, er forsøgsfiskeri eller testfiskeri med nye redskaber. Det kan være en ny type trawl eller en anden udformning af et kendt

trawl med ændrede masker eller lignende. Så kan et sådan trawl sendes ud med Havfisken, der så tester efter en række kriterier, som til slut vil give et billede af et nyt redskabs evner og egenskaber.

Disse testsejladser er ofte beskre-vet særdeles grundigt i de efter-følgende rapporter. Således var gamle Havfisken tidligere på et togt for at teste DFU’ standard-trawl: konstruktion og sammen-lignende fiskeri. For at illustrere hvor omfattende sådanne tests rent faktisk er, følger her beskri-velsen af omstændighederne: På otte dage blev der fisket på 25 stationer og foretaget 43 trawl-træk med Havfisken. Alle tre trawl er udstyret med samme type pose under hele forsøget - en syv meter lang sildepose med en maskestørrelse på 20 mm. Der blev skiftevis fisket med mellem-liner på 47 og 75 meter. Alle træk havde en varighed af 30 minutter med en tilstræbt hastighed på 2,8

knob. Opgaven skulle have været udført i et område i Kattegat, men måtte flyttes til Aarhus Bugt som følge af kraftig vind i Kattegat. Dybden på de befiskede stationer varierede fra 8 til 28 meter.Det omtalte forsøgsfiskeri førte til en detaljeret rapport, der fyldte 46 A4 sider.

- Den type opgaver kan være langvarige, men også særdeles spændende. Men generelt er det jo sådan, at det er andre, der udfører opgaverne, mens vi blot sejler efter de anvisninger, som forskerne udstikker for sejladsen, siger Aage Thaarup.

Dette ændrer sig ikke med den nye Havfisken, men det vil dog ske under bedre forhold for de perso-ner, der om bord. Eksempelvis er der i styrehuset indrettet et par arbejdspladser, hvor forskere med fiskeredskaber via deres compute-re kan følge med i, hvordan disse redskaber arter sig i vandet.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 66 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Page 7: Fiskerbladet 1-2 2016

- Disse faciliteter havde vi ikke på den gamle Havfisken, siger Aage Thaarup.

Styrehuset, hvor der er direkte udgang til vejrdækket med spil etc., er indrettet med en skipper-plads i en hestesko med skærme og instrumenter til overvågning af hele skibet. Og så er der uden-omsplads til observatører.

DEN GAMLEDen gamle Havfisken bliver for-mentlig udrangeret og solgt. Skibet blev bygget og afleveret i november 1963 fra Fredericia Bådebyggeri under skibsbyg-mester Richard Larsen, hvor det var nybygning nr. 161. Den blev leveret til fisker Hjalmar Ras-mussen i Rødby havn og havde ved leveringen navnet Anders Boye. Han solgte i september 1970 skibet til Fiskeriministeriet, der gav det navnet Havfisken og med København som hjem-havn.

Lige siden har det udført de forskellige opgaver under den statslige forskningsenhed. Indtil 2010 skete det under Fiskerimi-nisteriet, der i mellemtiden var blevet til Ministeriet for Føde-varer, Landbrug og Fiskeri, men i 2010 blev ejerskabet lagt ud til Danmarks Tekniske Univer-sitet. Gamle Havfisken måler 13,69 meter i længden og 4,5 m i bredden og er på 19,25 brt.

Den nye Havfisken, som får hjem- og basehavn i Strandby, og har en prisseddel på 15 mil-lioner kroner.

- Strandby er ikke så langt fra vort regionskontor i Hirtshals, hvor vi er mange, der har et skrivebord, og sejladsmæssigt er Strandby et bedre udgangs-punkt for togterne i Kattegat og de indre danske farvande end f.eks. Hirtshals, siger Aage Thaarup.

Dansk Fartøjsforsikring har forsikret fiskefartøjer i 125 år,

og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne.

Vi tilbyder:

• Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade

• P&I samt passageransvarsforsikring

• Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige præmier

• Vi tilbyder også forsikring til lyst- og erhvervsfartøjer

• Privatforsikring bl.a. indbo-, hus- og autoforsikring

Få et uforpligtende tilbud – udfyld enten en tilbudsformular på

vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores

medarbejdere på telefon:

Jan Vest Jensen 21 78 31 45 (Nordjylland)

Harry Back 20 22 97 33 (Øvrige Jylland)

Michael Espersen 40 12 92 63 (Sjælland og øerne)

Jesper Møller-Hansen 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/SVi ønsker at være kendt for: • den hurtige erstatningsudbetaling • den effektive skadesbehandling • den personlige betjening

Dansk Fartøjsforsikring • Havnegade 15 • 9400 Nørresundby • Tlf. 96 31 85 85

Vi ønsker tillykke med nybygningen af Havfisken

Vestværftet • Nordhavnskaj 12 • 6960 Hvide Sande • Tlf.: +9731 3322 • [email protected]

Tillykke med nybygningen af Havfisken

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 6 7 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Page 8: Fiskerbladet 1-2 2016

STØRRE KVOTER GIVER OPTIMISME I FISKERIETDet var en tidlig julegave til de danske fiskere, da EU og Norge i slutningen af året blev enige om en ny fiskeriaftale, der gav betydelige plusser på kvoterne til flere arter. Enkelte arter fik kvoten beskåret, men alt i alt en mulighed for at fiske mere i det kommende år. Det sammen med den fortsat dalende oliepris har skabt en optimisme i fiskeriet, der foreløbig afspejler sig i travlhed hos flere værfter og værksteder. Flere skibe er ved at blive forlænget for derved at få øget kapaciteten, mens andre taler om at bestille nybygninger.

AF BENT MIKKELSEN

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 68 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Page 9: Fiskerbladet 1-2 2016

Der er travlhed på vestkysten af Danmark, hvor en række værfter og værksteder er i gang med at forlænge og opgradere en stribe fiskeskibe. Det hænger sam-men med at ejerne med rettidig omhu har valgt at skaffe sig mere kapacitet på den hurtigste måde: Ved at forlænge det eksisterende skib.

At bestille et nyt og større skib er en længerevarende proces, der tager minimum eet år og ofte mere. Derfor har det for fore-løbig fem fiskeskippere været en brugbar løsning at forlænge deres skib. Det er sket i Thyborøn og Hvide Sande, mens endnu et skib er i markedet for at finde et passende sted at få arbejdet udført. Det giver skibene en øget kapacitet på rundt 20-25 % af den oprindelige ditto og dermed er der mulighed for en større ind-tjening nu hvor det blevet muligt at fiske mere.

Sideløbende er olieprisen faldet dramatisk. Det kan mærkes på fiskeskibenes regnskab bl.a. fordi olien som oftest udgør rundt 20% af de samlede udgifter ved at drive et fiskeskib.

FORLÆNGELSERI november og december 2015 er fire fiskeskibe blevet forlæn-get, mens som nævnt et femte skib er i markedet for at finde et passende værft. Skibene er:

RI 236 – LISBETH FRICH: For-længet med 3,5 meter hos Hvide Sande Shipyard til 23,5 meter overalt og en tonnage forøgelse fra 147 BT til 180 BT

Bygget 2010 af Vestværftet, Hvi-de Sande. L 237 – DORTE-RIXEN: Forlæn-get med 4,5 meter på Thyborøn Bedding med arbejdet udført af

Thyborøn Skibs- & Motor (3xJ). Længden øget fra 18,0 m. over-alt til 22,5 meter overalt. Det vil give en kapacitetsudvidelse med 450 kasser i det kølede last-rum til i alt 1.000 kasser fisk.

Bygget 2001 af Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri.

RI 468 – PIA GLANZ: Forlæn-get med 3,5 meter på Thyborøn Bedding med arbejdet udført af Kynde & Toft. Skibets længde er øget fra 23,99 meter overalt til 27,5 meter overalt.

Bygget 2011 af Vestværftet, Hvi-de Sande

L120 – LINETTE: Forlænget med 3,5 meter på Thyborøn Bedding med arbejdet udført af Thyborøn Skibs- & Motor (3xJ).

Bygget 2002 af Vestværftet, Hvi-de Sande

Endelig erRI 468 – JULI-ANE: Har skre-vet kontrakt med Hvide Sande Shipyard, som skal arbejde med at forlænge skibet med 2,5 meter svarende til en kapacitets-udvidelse på 39 kbm. i lastrum-met.

Bygget 2000 af Vestværftet, Hvi-de Sande.

Ombygning og forlængelse af et fiskeskib tager typisk otte til 10 uger baseret på, at der i forvejen er produceret en skibssektion, der typisk er køl og bundsek-tionen til det aktuelle skib. Det monteres umiddelbart efter at skibet er skåret over og de to sektioner trukket fra hinanden. Derefter svejses de nye klæd-ningsplader op på den nye bundsektion.

Vestergaard Group

Tlf. +45 96 22 11 00 - E-mail: [email protected] - www.vms.dk

”Worldwide marine and offshore service”Vestergaard Marine Service

DT-Interlink

VMS Technology

VMS Turbo

VMS-GSB

VMS do Brasil

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 6 9 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Page 10: Fiskerbladet 1-2 2016

Stort set alle fiskearter er omfat-tet af stigninger. F.eks. steg tor-skekvoten fra 1. januar 2016 med 15 procent, kuller med 30 pro-cent men oveni skal yderligere lægges en kvotejustering på 20,9 pct.. Også kvoten for rejer er omfattet af stigninger helt op til 30 procent og med kvoteju-steringen kommer rejerne på 60 procent.

- Det er vel godt nok siger nogle af fiskerne med et skævt smil

på læben som FiskerBladets udsendte møder på havnen i Hanstholm. Branchen er lykke-lig for resultaterne af forhand-lingerne i Bruxelles. De mange begrænsninger i fiskeriet over de seneste år, har gjort livet surt for flere. Nu ser vi resultaterne af vore anstrengelser – kvoterne stiger – og fiskerne har mere end fortjent det, sagde Eva Kjer Han-sen efterfølgende i den belgiske hovedstad.

SKELSÆTTENDE ÅRSSKIFTEFor fiskerne blev indgangen til det nye år skelsættende. Nu skal fiskerne medbringe alle de fang-ster af stort set alle artear, der er omfattet af landingsforpligtigel-ser fra nytåret 2016. Det såkaldte discard forbud er trådt fuldt og helt i kraft, dvs. det ikke længere er tilladt at smide fisk tilbage i havet. Om det sagde Eva Kjer Hansen, at landingsforpligtigelsen er en af hjørnestenene i fiskerireformen. Fiskerne får nu mulighed for en

økonomisk præmie, hvis de bliver bedre til at fiske mere selektivt og undgå at fange de mindste fisk.

Det holdes der styr på i skrift, for fiskerne skal tælle fangsten op før de når havn, så fiskerikontrollen kan kontrollere om tallene er i overensstemmelse med antallet af fisk ombord.

DEN STORE OVERHALING I DOKVed auktionskajen i Hanstholm lå den trawler vi skulle besøge i

NORDSØEN ER HJEMMEBANEFOR 2 STOVTE LÆSØFISKEREVi befinder os i begyndelsen af december sidste år. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har netop hjemtaget det sidste positive stik i forbindelse med kvoteforhandlingerne mellem EU og Norge for 2016, der kort og godt betyder, at danske fiskere fra årsskiftet nu kan fortsætte de vigtige fiskerier i hele Nordsøen og Skagerrak.

AF JENS NØRGAARD

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 610 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Page 11: Fiskerbladet 1-2 2016

december HM335 ”Flipper”. Ski-bet og dets besætning på 4 mand var netop gået til kaj og ventede på, at det skulle blive deres tur til at komme i dok på North Sea Yard. Det kom skibet kort før jul.

”Flipper” skulle bundsmøres og trængte i det hele taget til en kær-lig hånd og grundig overhaling såvel i det ydre på skroget som om læ i lukaf-området, pantry og på shelterdækket. De mange og hårde storme på Nordsøen havde sat sit præg. To franske trawlere stod imidlertid forrest i køen til dokken.

Hanstholm Skibssmedje blandt andre havde gjort klar til at installere nye kar til behandling af hummer med mere på shelter-dækket, ny ismaskine og en 25 m3 fryser. Fangst efter jomfru-hummer er Flippers mere eller mindre speciale hen over året i den sydlige del af Nordsøen ved olie- og gasfelterne eller mod Nord mellem Danmark og Norge.

På broen stod Flippers ejere, fiskerskipperne Peter Øgaard, 51, og Ken Drachmann, 57, med hver sin kop kaffe og fik en pas-siar oven på beslutningerne i EU.

Navnet Drachmann giver måske anledning til visse associatio-ner. Ken Drachmann afslører at han langt ude i familien på sin fædrene side er i familie med forfatteren Holger Drachmann, 1846-1908, som ligger begravet i klitterne på Grenen. Han var fætter til min oldemor, fortæller skipper!

SLOG PJALTERNE SAMMENBegge fiskere er oprindelig født og opvokset på Læsø. De kendte dog ikke til hinanden fra øen i Kattegat. Det var til-fældighederne som bragte dem sammen senere i livet på den jyske vestkyst. Fra hver sin båd tvilling-trawlede Ken Drach-mann med Peter Øgaards far Eigild. Enkeltvis var vore kvoter for små dengang i 1995, hvor vi trak sammen.

Før de store nedskæringer tråd-te i kraft i starten af 90’erne kun-

ne vi fange op til 32 tons torsk om måneden. I 2014-15 måtte vi fange 28 tons torsk om året i et blandet fiskeri efter skærising, jomfruhummer, rødspætter og ikke mindst delikatessen gråtun-ger.

- Det siger næsten sig selv med en kvote på 28 tons torsk om året, er der ingen forretning i at være fisker. Kvotenedskærin-gerne betød, at der ikke kunne fiskes torsk 8 til 9 måneder af årets 12. Så i virkelighedens verden spredte vi fiskeriet efter andre arter, som vi stadig gør til dato.

I 1991 tog Ken Drachmann på skipperskole i Skagen. Købte en 50 tons trækutter, som han i 2007 solgte 2/3 dele af for at slå pjalterne sammen med Øga-ard-familien omkring stålbåden ”Flipper”. Det gjorde vi under henvisning til FKA Fartøjs Kvote Andelen. Dengang var Peter Øgaards far Eigild med i pro-jektet.

GODT ARBEJDEOm reguleringerne i kvoterne er såvel Peter Øgaard som Ken Drachmann enige. Det er bedre end ingenting, det får os dog ikke til at juble af begejstring. Kommissionen i Bruxelles har stadig meget der skal gøres, før vi fiskere kan være tilfredse.

Det er jo embedsmænd og bio-loger i ACFM, der er et rådgi-vende organ for Fiskeri og Akva-kultur, der fastsætter TAC/kvote forordningen og havdage. Det

gør de hvert år i december. Ud fra de oplysningerne beslutter kommissionen og ministrene for de enkelte lande så kvoten.

-Vores minister, Eva Kjer Hansen, har gjort et godt stykke arbej-de, fortsætter Ken Drachmann. Sagen er bare, at der er langt flere fisk derude i havet, end det der ligger til grund for kvoter-ne. Bestanden af torsk f.eks. er oppe på det samme antal vi så i 90’erne. Der er torsk over alt!

I SØEN IGEN Uanset at 2015 har været et rimeligt år, så afhænger succes og fangstmuligheder ved fiskeri efter jomfruhummer af bund-forhold og dybde. Heroppe i den nordlige del af Nordsøen kan vi kun fiske med to-trawl på 140 favne, (En favn svarer til 1,85 meter, red.), grundet de bløde bundforhold. I Nordsøen Syd fisker vi 4-trawl og længere nede i Kattegat går vi ned på kun 10-11 favne. Der er store forskel-le i de kræfter vi skal lægge for dagen alt efter hvor vi befinder os på fangstpladserne.

HM335 ”Flipper” er bygget den 18. december 2003 på Vestværf-tet i hvide Sande. Skibet måler 25 meter i længden, bredde 7 meter, dybgang ca. 6 meter, motor M.T.U. 599. Farten er sat til ca. 8 knob, BT er 139 tons.

Efter den grundige gennemgang på North Sea yard stak skibet igen i søen i begyndelsen af januar.

Totalleverandør af motorer, generatorer og gearMotorer med den bedste brændstoføkonomi · Pålidelige generatoranlæg til

hovedstrøm og havne/nød · Eneforhandler i Danmark af Twin Disc gear

Nikkelvej 17 l DK-8940 Randers SVT: +45 70 21 34 00 l F: +45 70 21 34 11E: [email protected]

www.nordhavn.dk

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 6 11 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Page 12: Fiskerbladet 1-2 2016

- Når det gælder vores oplevelse af fiskeriet og kvoternes stigning for 2016, så kan vi i princippet godt være tilfredse, siger Jan N. Hansen, i samtalen der fandt sted umiddelbart efter at Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen bekendtgjorde resulta-tet efter forhandlinger med EU-Kommissionen.

Om kvoteopskrivningerne gene-relt siger formanden for fiskeri-foreningen:- Det burde være sket for lang tid siden. Det er jo politik der brem-ser vort arbejde. Kvoteregulerin-gerne har intet med biologi at

gøre. Derfor stiller Jan Hansen sig også skeptisk i forhold til den råd-givning, der er givet undervejs.

REJEREGULERINGEN I TOPFiskerne melder tilbage til kon-toret i Hanstholm, at såvel torsk som mørksej har det godt. På trods af iagttagelserne må vi notere, at mørksej i forhold til TAC tildelingen har fået en min-dre reduktion. Mørksej falder således med 0,47 procent. Ryg-tet, der som regel løber forud, havde ellers talt om et fald på hele 6 procent, men med en justering på plus 5,7 procent ender faldet på 0,47 procent.

Glæde over hele linjen er der derimod på rejere-guleringen. Her er kvo-ten i forhold til 2015 i Skagerrak steget med 38 procent oveni kom-mer en justering på yderligere 15,6 procent.

Den samlede mængde med til-skrivningerne fra sidste år kom-mer dermed op på 60 procent. I alt må der i 2016 fanges 12.208 tons rejer viser papirerne.

HJALP BIOLOGERNEFiskere er dog ikke fiskere for ingenting. I flere år har fiskerne fra bl.a. Hanstholm bidraget til den biologiske rådgivning med hjælp fra særligt installerede kameraer ombord på skibene – et forhold der fortsætter med de nye aftaler, som nu er truffet mel-lem EU og Norge. Data indsamlet med kamera gav nemlig de bio-logiske rådgiver ved DTU Aqua en grundlæggende viden om arterne og deres udvikling og en god troværdighed, når det skulle fremlægges i arbejdsgrupperne i ICES (International Council For The Exploration Of The Sea, red.). ICES er verdens ældste interna-tionale forum til varetagelse af havmiljø herunder fiskeri.

SYDEN BLOKERERI Nordeuropa har vi den hold-ning, at fiskeripolitikken skal være sund og bæredygtig. I Sydeuropa har de en anderle-des holdning til det spørgsmål. Derfor undrer vi os såre over at der ikke fra EU’s side tages større hensyn til de lande, der følger en sund fiskeripolitik når TAC fast-sættes.

Kvoterne skal passe til bestande-ne, det er det vigtigste, når vi nu gradvis indfører landingsforplig-tigelse i relation til de resterende arter, understreger Hanstholm fiskeriforenings formand. Ellers mister fiskerne tillid til systemet. Alligevel frygter Jan N. Hansen, at der er fare for at fiskeriet luk-ker ned, så længe de faktiske forhold ikke erkendes hos lovgi-verne. Usikkerhed om fiskeriet og fremtiden driver ikke ligefrem lysten til det gamle hverv.

KVOTEOPSKRIVNINGER GIVER IKKE GRUND TIL JUBELSCENERHanstholmfiskerne er ikke mindst glade for fiskeriaftalen mellem EU og Norge for 2016. Det betyder, at der ikke bliver nogen form for stoppeperioder, som det ellers har været tilfældet tidligere år, konstaterer formanden for Hanstholm Fiskeriforening, fiskeskipper og reder Jan N. Hansen, i en samtale med FiskerBladet

AF JENS NØRGAARD

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 612 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Page 13: Fiskerbladet 1-2 2016

FRANSKE TRAWLERE INDTOG FLYDEDOKKEN I HANSTHOLMDecember måned sidste år blev holdt i de franske farver på værftsområdet i Hanstholm Havns sydlige ende. To store franske trawlere indtog på skift flydedokken på North Sea Yard til et totalt eftersyn af hovedmaskineri i form af stempeltræk, check på knastaksel og renovering af topstykker samt hjælpemotorer, med mere. Dertil kommer bundsmøring og maling, så skibene nu fremstår som nye igen.

AF JENS NØRGAARD

Ordren var trukket hjem af direktør Jesper Pedersen, North Sea Yard og Hanstholm Skibssmedie, og betød arbejde til 25-30 personer i den måned fartøjerne lå ved kaj og i dok i den vestjyske fiskerihavn.

De franske trawlere og besætnin-gen ombord, der forlod Hanstholm igen onsdag den 30. december for at gå på fiskeri ved Shetlandsøerne, er ikke ukendte i Danmarks store fiskerihavn. -De lander jævnligt deres fangster her i byen, og får så samtidig foretaget småreparationer ombord, fortæller Jesper Pedersen.

PERSONLIG KONTAKTMen værftsdirektøren og sme-den måtte til trawlernes hjemby Boulogne-sur-Mer for at sikre sig ordren hos rederiet til hovedef-tersynet på trawlerne. Den per-sonlige kontakt hjalp og mere synes nu på vej fra det franske rederi til North Sea Yard.

Skibene ”Bressay Bank” på 837 BT og en længde på 45 meter, bredde på 11,5 meter og ”Halten Bank II” på 868 BT, 47 meter lang og 9,5 meter bred, var noget nær det stør-ste som flydedokken i Hanstholm

nogensinde har løftet ud af det våde element. Det var også med de sidste kræfter og med helt små pumper på fulde omdrejning, at vi fik vandet ud af dokken. Det lykke-des – dokken blev tørlagt og vore folk kunne gå i gang med arbejdet.

HÅRDT ARBEJDEDet var både malere, elektrikere, maskinarbejdere og smede med flere der fik deres sag for. Ski-bene bar præg af at have været på hårdt arbejde i Nordsøen og Nordatlanten. Noget af det mest tidskrævende var gennemgan-

gen af hydraulik-systemerne samt skibenes hovedmotorer. De blev skilt ad i tusind dele og så samlet igen. Den ene hovedmo-tor var en MAK den anden en Bergen diesel. En lærerig opgave for alle parter i 12 af døgnets 24 timer.

Det hele lykkedes til alles tilfreds-hed, siger den ihærdige smed og direktør Jesper Pedersen.

-Allerede her i det nye år kører jeg til Frankrig igen for at forhandle nye kontrakter hjem til North Sea Yard.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 6 13 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Page 14: Fiskerbladet 1-2 2016

SNURREVODSKUTTER SAT I DRIFTDet er næsten som en historisk gengivelse, da snorrevodskutteren Vendelbo over efteråret blev udstyret med nye spil langs kaj i Lemvig. Vendelbo blev udstyret spil og grejer efter nøjagtig samme principper, som for 70-80 år siden. Det er fangstmetoder, der stadig kan anvendes med fordel for at skåne den fangst som skal tages ind, men som over de senere år er blevet fortrængt af mere moderne fangstmetoder som f.eks. flyshooting.

AF BENT MIKKELSEN

Da trækutteren Vendelbo i 1982 blev leveret fra Glyngøre Skibs- & Bådebyggeri (nybygning nr. 250) var det en af de sidste gange, der blev leveret en trækutter til fiskeriet, men ikke den allersid-ste. Det skete et par år senere, da Hvide Sande Skibs- & Bådebyg-geri leverede Karinette, som den sidste store nybygning af træ. Vendelbo lever fortsat og er nu blevet udrustet med helt moder-ne spil og kan dermed fortsætte fiskeriet på gammeldags maner med snurrevod.

- Jeg tror da på at den måde at fiske på, er fornuftig, og den her ombygning samt indkøb af ski-bet var inden for mulighedernes grænser. Jeg har besluttet, at jeg fremover skal være kystfisker og derfor købt et skib, der er under

17 meter i længden, fortæller fiskeskipper og ejer Jens Peter Hjermitslev, Hirtshals.

Ombygningen er sket langs kaj i Lemvig, hvor det lokale Lemvig Køl & Frys har stået for monte-ringen af de spil til snurrevod, ankerspil og nettromle, som er blevet produceret og leveret fra AS-Scan i Hvide Sande. Sam-tidig er den 33 år gamle træ-kutter blev udstyret med en ny hovedmaskine. Der er installeret en fem cylindret Scandia-motor med et udtag på 350 hk. Den er monteret på det oprindelige gear, som ved samme lejlighed er blevet renoveret.

RØDSPÆTTER- Vi havde planlagt at skulle på havet ganske kort her i decem-

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 614 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Page 15: Fiskerbladet 1-2 2016

ber for at få prøvet grejerne af, men vejret har bestemt drillet. Det gælder både med at fiske, men så sandelig også under ombygningen. Vi lå i Lemvig under en af de storme, der drø-nede ind over Danmark og der var det helt umuligt at arbejde på skibet på grund af højvande, så på den måde er alting blevet lidt forsinket og skubbet i for-hold til mine oprindelige planer, siger Jens Peter Hjermitslev.

Det er planen, at skibet skal fiske en masse rødspætter samt en række andre fiskearter i det kyst-nære fiskeri.

- Vendelbo, som har fået num-meret HG 95, som jeg altid har haft, passer godt til den type kvoter, som jeg har nu, og meget tyder på, at det er et godt og sundt skib uagtet alderen, siger Jens Peter Hjermitslev.

Vendelbo måler 16,10 meter overalt og 14,82 meter i længde

i vandlinjen. Bredden er 4,85 meter og dybgangen er 2,5 meter. Skibet måler 48 BT efter de nye måleregler, men er også målt efter de gamle regler og er således på 19,99 brt. Skibet blev leveret under navnet Well Bank til Frederikshavn og har siden sejlet som Hindborg med Gil-leleje som hjemhavn. Skibet har også i en periode fisket ud af Hanstholm.

Jens Peter Hjermitslev, der har været selvstændig fiskerskipper siden 1979, ar tidligere fisket ”moderne” med en nybygget flys-hooter. Det skete i årene fra 2011 til 2014, da han var partreder (50 %) i nybygningen Calima-Luan-da, der blev leveret fra Vestværf-tet i Hvide Sande. Skibet blev solgt i 2014 til John Christensen i Torsminde som erstatning for den forliste Pia Glanz, et navn, som Calima-Luanda overtog ved samme lejlighed. Vendelbo ven-tes at komme til at sejle med en besætning på tre personer.

Anglo Belgian Corporation nv - Wiedauwkaai 43 - 9000 Gent ( Belgium ) T +32 (0)9 267 00 00 - F +32 (0)9 267 00 67 - E [email protected] - www.abcdiesel.be

Member of the Ogepar group - www.ogepar.com

DZC engine range

Medium speed engine, turbocharged & intercooled, available in Anti-clock and Clock rotation. Can run on diesel, heavy fuel, vegetable oil, animal greases, ... Dual fuel execution is also possible.

6DZC 8DZC 1500kW @ 1000rpm 2000kW @ 1000rpm

DXC DZC (V)DZC DL36

TYPE 6/8 DZC OP TIL 2400 HK

FORHANDLER AF ABC-MOTORER:

Sydhalevej 4-6 - 7680 Thyborøn - Tlf. 97 83 12 05 - Fax 97 83 16 78 - mail: [email protected]

MOTORERNE OVERHOLDER DE NYE TIER 2 EMISSIONSKRAV.

Sydhalevej 4-6 • 7680 Thyborøn • Tlf. 97 83 12 05 • Fax 97 83 16 78

mail: [email protected] • www.kyndeogtoft.dk

MOTORERNE OVERHOLDER DE NYE TIER 2 EMISSIONSKRAV.TYPE 6/8 DZC OP TIL 2400 HK.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 6 15 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Page 16: Fiskerbladet 1-2 2016

THYBORØN FISKESKIB I ET HURTIGT SALG TIL SKOTLANDEn personlig tragedie og en brand på et skotsk fiskeskib førte til et hurtigt salg af Thyborøn-fiskeskibet Anders Nees, der i de første dage af 2016 blev overført til skotsk flag for i midten af januar at genoptage fiskeriet for det skotske fiskeriselskab Lunar Fishing gennem et datterselskab. Det efterlader Thyborøn-skibets ejere uden skib, men med en betydelig og øget fiskeskvote.

AF BENT MIKKELSEN

Det var formentlig en person-lig tragedie, der var årsagen til, at et besætningsmedlem på det skotske fiskeskib Tranquility over-hældte sig selv med en brandbar væske og efterfølgende satte ild til sig selv for at begå selvmord. Besætningsmedlemmet, der er af østeuropæisk afstamning, fortrød åbenbart sin handling og sprang overbord for at slukke branden på sit eget tøj og legeme. Han fik effektivt slukket branden i sit tøj, men den antændte brandbare væske om bord på Tranquility fortsatte med at brænde og tog godt fat på fiskeskibet.

Forholdsvis hurtigt blev bran-den opdaget og der blev slået alarm til det lokale brandvæsen, der mødte med tre sluknings-køretøjer for at bekæmpe bran-den. Samtidig blev den lokale redningsbåd alarmeret, og den reddede det forbrændte besæt-

ningsmedlem, der kom under lægebehandling i løbet af kort tid. Branden om bord på fiskeski-bet blev slukket efter fem/seks timer, men havde da forårsaget store skader på skibet, der blev bygget i 2000.

Efterfølgende har politiets efter-forskning vist, at branden blev påsat af den person, som for-søgte at begå selvmord, og som iøvrigt viste sig at være kraftigt under indflydelse af alkohol.Tranquility er blevet undersøgt af assurandørerne og blev erklæret for ”a total loss”.

- Jeg er rystet og meget ked af det ved at se mit brandskadede skib, og jeg tænker på at vi beskæfti-ger syv mand, der forsøger syv familier med mindreårige børn og har fast ejendom at betale til og som nu er uden job, fordi skibet er brændt, fortalte skip-

per Scott Milne til nyhedssiden InsideMoray.

HURTIG KØB- Vi valgte at købe et andet skib hurtigt frem for at lave andre arrangementers om f.eks. leje kvoterne ud til andre fiskeskibe. Ved at købe Anders Nees i en forholdsvis hurtig forretning, hvor vi overtog skibet næsten inden jul og nytår var overstået har vi sikret at vores besætning fortsat kan arbejde og have en normal indtægt til gavn for vort lokalsam-fund, fortæller Scott Milne, Lunar Fishing.

Sælgerne af Anders Nees er et partrederi, der består af far og søn, Svend-Erik Nees og Tonny Nees samt Arne Christensen. De valgte at sælge Anders Nees, der blev leveret fra Vestværftet i Hvi-de Sande i 2012 og således er et næsten nyt skib i almindelig for-

stand. Det er dog ikke første gang, at de samme partredere har valgt at sælge et nogenlunde lige så nyt skib og i stedet bygge et nyt.

- Ja, det var vi gjort nogle gange og det er sådan set fornuftigt nok især hvis vi får en god pris for det ”gamle” skib. Den tekno-logiske udvikling går så hurtigt i disse år, så et skib fra 2012, som det vi solgte, er i virkeligheden ved at være teknologisk overha-let af de nye komponenter, som installeres i nybygninger i dag. Vi kunne f.eks. aldrig finde på at forlænge et 15 år gammelt fiske-skib for at skaffe os mere kapaci-tet. Det er en alt for høj pris for denne ekstra kapacitet i forhold til at resten af skibet fortsat vil være gammelt og hvor andre komponenter så småt begynder at stå foran udskiftning, siger Tonny Nees, der har været daglig skipper på Anders Nees.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 616 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Page 17: Fiskerbladet 1-2 2016

ÉN UGES OVERVEJELSEDet blev en hurtig forretning. Repræsentanter for Lunar Fishing var under en uge om at bestem-me sig for at købe Anders Nees, der egentlig ikke var til salg eller rettere ikke annonceret til salg.

- Vi vidste godt, hvad, der var sket hjemme i Peterhead, da skotter-ne kom for at kikke og sejle med, men vi var nok alligevel lidt over-raskede over, at de slog til så hur-tigt som tilfældet var. Vi havde dem med om bord på en tirsdag og i slutningen af samme uge blev forretningen lukket og den følgende mandag skulle skibet så sejles til Hvide Sande, fortæller Tonny Nees.

- Selvom det var en hurtig forret-ning med en meget interesseret køber, så blev det ikke en fanta-sipris, der blev aftalt. Det er jo skotter, vi har handlet med, men

det var alligevel forholdsvis nemt at blive enige med køberne, siger Svend Erik Nees, der er senior-reder i partrederiet.

Partrederiet Anders Nees overve-jer nu situationen med hensyn til fiskeriet i de kommende år. Det var ikke planlagt at sælge skibet fra, og hvordan fiskeriet skal fort-sætte er fortsat åbent.

- Vi har flere muligheder. Vi kan købe et brugt skib og fortsætte med at fiske på de kvoter, som vi allerede har til Anders Nees, men vi kan også forsøge at leje vore kvoter ud til andre fiske-re, der har for lidt. Det sidste er nok det mest sandsynlige, men det bliver måske ikke så interes-sant, som det har været i gen-nem flere år. Vi må forvente at priserne ikke holder de samme højder, som i de foregående år, nu da kvoterne generelt er blevet

forhøjet og dermed giver andre fiskere – også dem, der havde for lidt fiskerettigheder – en større mulighed for at fange mere, for-tæller Svend Erik Nees.

- Det kan være vi må i gang med flere togter med jollen og det lokale krabbefiskeri, siger Svend Erik Nees med et stort smil på læben.

TRANQUILITYAnders Nees blev leveret i juli 2012 som nybygning nr. 295 fra Vestværftet med skroget byg-get af Stal-Rem i Gdansk. Skibet måler 25,56 meter i længden og 7,7 meter i breddden. Det er på 242 bt og har et Caterpillar 3508 C-maskineri, der udvikler 432 kW til 12 knob. Skibet er en flyshooter og har ved byg-geværftet gennemgået en pro-ces med rensning af skroget, der under Thyborøn-tiden var sort,

men som ”nyleveret” i 2016 er blevet malet i en blå farve. Det nye ejerselskab er Summer Isles Fishing Company Limited med adresse på East Quay i Peterhead Harbour.

Partrederiet Anders Nees har tid-ligere fået leveret en nybygning fra Vestværftet i 2010, og som i 2011 blev solgt til Skudeneshavn i Norge. Den kom ved årsskiftet 2014/15 tilbage til Danmark som Martine hos HG 352 Polaris ApS og hører til gruppen omkring Henning Kjeldsens Gitte Henning A/S. Den forrige Anders Nees blev leveret fra Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri i februar 2000. Den blev solgt i november 2007 til partrederi Hanstholm for et år senere at blive solgt til Peterhead og er senere solgt til Holland, men fortsat med registrering i Peterhead og under engelsk flag under navnet Neeltje.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 6 17 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Page 18: Fiskerbladet 1-2 2016

THYBORØN-REDERI KØBER SVENSK SKIBKøbet af det svenske fiskeskib Bristol til Thyborøn har reelt udløst en større kædereaktion af salgsforretninger, hvor to andre fiskeskibe fra den vestjyske havn skifter ejer og formentlig også navne. De ventes at fortsætte fiskeriet i den kommende sæson, der spås til at blive en af de mest økonomiske fornuftige i mange år på grund af forhøjede kvoter (men dog med forbud mod udsmidning) og historisk lave brændstofpriser.

AF BENT MIKKELSEN

Det hele blev sat i gang af det partrederi, der tegnes af brødrene Danny og Jens Peter Langer i Har-boøre (Brdr. Langer A/S) sammen med fiskeskipper Jan Torp Nielsen, købte den svenske trawler Bristol, som nu er overført til dansk flag og foreløbig har beholdt sit oprin-delige navn, men har fået Thybo-røn som hjemhavn med havne-nummeret L 420.

Det skete hos Karstensens Skibs-værft i Skagen, der har passet ski-bet stort set siden det blev leveret i 2001. Det er blevet forlænget hos Skagen-værftet, og fik i for-bindelse med handelen mellem det svenske fiskeriselskab og det danske ditto installeret en ny sonar inden Bristol fortsatte til Hirtshals for at få justeret sine

trawlwirer hos Cosmos Trawl, der med et særligt mobilt landbase-ret spil kan stramme wirerne på tromlerne. Derefter fortsatte Bri-stol til hjemhavnen i Thyborøn for at få alt andet udrustning på plads inden det i slutningen af januar stod ud på sin første fiskerejse i Nordsøen. Bristol er bygget på et skrog, der blev leveret fra Daewoo Mangalia i Rumænien og derefter slæbt til Karlson Skibs- & Stålservice i Hirts-hals for udrustning. Derfra blev det afleveret i december 2001 til det sælgende partrederi, der har fire partredere, der alle har adresse i Donsö og har Kenny Jansson, som bestyrende reder. Skibet er udstyret med et MaK-maskineri på 1.600 kW til 14 knobs servicefart.

TINA JEANETTE Partrederiet, som har købt nyt skib, hedder egentlig Partrederiet Tina Jeanette efter det fiskeskibet Tina Jeanette (L 920), som partnerne har ejet siden 2011. I den aktuelle virkelighed er det så blevet solgt til Partrederiet Allesøe, der er stiftet af Andi Knak, Leif Knak og Frits Munk Petersen. Det er planen, at de over-tager Tina Jeanette, der er bygget af Esbjerg Oilfield Service i 1985 som Cattleya. Det er så planlagt, at skibet, når det er overtaget skifter navn til Allesøe. Den nye Allesøe og den gamle Allesøe (L 441) er i princippet søsterskibe, bygget ved samme værft i Esbjerg, som nybyg-ning nr. 52 og 51 (Tina Jeanette). Nybygning nr. 51 er det mindste af de to skibe med en længde på 38,4 meter, mens nybygning nr. 52

(Allesøe) er 48,9 meter i længden og på 570 bt mod 498 bt på Tina Jeanette. Begge skibe er udstyret med B&W/Alpha hovedmaskiner.

Forretningen mellem Partrederiet Tina Jeanette og Partrederiet Alle-søe har så betydet, at Partrederiet Allesøe har solgt det nuværende skib til en tredje part. Det er fiske-skipper John Anker Hametner Larsen, der har købt Allesøe, som overtages i løbet af februar når de øvrige ejerskifter har fundet sted. Der er endnu ikke sat et nyt navn på gamle Allesøe, men John Anker Hametner Larsen har en tradition med at bruge et pigenavn fra fami-liegalleriet efterfulgt af Hametner. Eneste undtagelser er Grethe Hviid (L227) rederens mor og trawleren Susanita.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 618 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Page 19: Fiskerbladet 1-2 2016

THYBORØN-REDERI KØBER SVENSK SKIBHIRTSHALS SALGDer er også blevet handlet fiske-skib fra Hirtshals i en forretning mellem Danmark og Færøerne. Det er Ruth (HG 264), som i de før-ste dage af januar blev afleveret til det færøske fiskeriselslab p/F Næraberg. Skibet sejlede i begyn-delsen af januar fra Skotland, hvor det var i gang med fiskeri i Atlan-terhavet vest for Skotland, og sej-lede derfra til den nye hjemhavn Klaksvik på Færøerne for at blive gjort klar til fiskeri efter makrel, sild og blåhvilling. Ruth skal aflø-se samme fiskeriselskabs trawler Slættaberg, bygget i Flekkefjord i 1994 og på 1.428 BT.

Ruth har været ejet af Rederiet Ruth A/S i Hirtshals siden juni 2009, da skibet blev indkøbt fra Norge for 140 millioner kr. Ruth er på 2.017 BT. Den blev leveret i 2003 fra Fitjar Mekaniske Verksted i Bergen.

NYBYGNINGSalget kommer tilpas for Rede-riet Ruth A/S, som sammen med Karstensens Skibsværft A/S i Ska-

gen er i den afsluttende fase med udrustningen af en nybygning, der overtager navnet Ruth. Den var på teknisk prøvetur i slutnin-gen af januar og efterfølgende på en fisketeknisk prøvetur. Der-efter er skibet returneret til Ska-gen, hvor den resterende del af februar måned skal bruges til de afsluttende monteringsarbejder samt de sidste malerarbejder. Det er bl.a. maskinrummet, som er blandt de sidste områder, der bliver malet færdigt.

Den nye Ruth, der også får hav-nenummeret HG 264, bliver mere end et nummer op i størrel-se, idet skibet er et af de største fiskeskibe, der indtil nu er leveret fra Karstensens Skibsværft. Ski-bet, der er nybygning nr. 429, er 87,8 meter i længde og har en bredde på 16,6 meter. Det har en kapacitet på 3.430 kubikmeter i lasttankene. Hovedmaskineriet er et MAN-B&W anlæg af typen 8L32/44, der udvikler 4.800 kW til 16 knobs servicefart. Klasse er DNVGL med notationen +1A1, Fishing Vessel, Ice, E0, TMON.

- a catch of quality !

Vægten tlf.: +45 96 900 432Tilmelding tlf.: +45 29 658 462Peter Jensen tlf.: +45 23 320 487

TripleNine ThyborønSydhalevej 147680 Thyborø[email protected]

Sikker landing af industrifisk hos TripleNine Thyborøn

Tjek også vores hjemmeside www.999.dkTripleNine Fish Protein er en del af TripleNine Group www.tripleninegroup.com

TripleNine i Thyborøn

• Høj daglig losse- og produktionskapacitet• Konkurrencedygtige råvarepriser• Konkurrencedygtige brændstofpriser• Tilmelding 24/7/365 på +45 29 658 462

Sikker landing af industrifisk hos TripleNine Thyborøn

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 6 19 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Page 20: Fiskerbladet 1-2 2016

SOMMERTOGT I NORDATLANTEN PÅ LITAUISK FABRIKSTRAWLERI sommeren 2015 brugte Peter Thias Nielsen fra Sønderborg sin faglige kapacitet til at være inspektør om bord på en lettisk-ejet fabrikstrawler i Nordatlanten. Det blev til et togt på to måneder sammen med en, efter danske forhold, gigantisk besætning. De mange hænder gav en unik service for de ombordværende, der fik maden serveret og vasketøjet strøget.

AF BENT MIKKELSEN

Selvom dåbsattesten for Peter Thias Nielsen egentlig siger noget i retning af pensionist, så er der alligevel for meget krudt i fiske-skipperen, der har adresse i Søn-derborg, til at sidde stille og lave ingenting. FiskerBladets læsere mødte Peter Thias Nielsen i den forrige udgave, da han sagde ja tak til være skipper på Hvide San-de-skibet Anette Dahl, der efter et salg skulle sejles fra Grenå til Vigo i Spanien. Rejsen med Anette Dahl gik stort set efter planen, selvom alle odds var imod, da der blev meldt klar til afsejlingen. Da løb lavtryk på lavtryk ind over

Danmark og Nordsøen. Alligevel valgte Peter Thias Nielsen og hans bedstemand at stikke til søs fra Thyborøn 19. november i et for-rygende vejr med store søer. - Ja, der var da store søer, men det var bare med at komme af sted for at nå Vigo. Lige i de dage var der varslet om nordenvind i Biscayen, og det ville jeg gerne nå, fordi det er ulig nemmere at sejle over dette farvand med vinden agten ind, fortæller Peter Thias Nielsen.

Sejladsen gik som helhed efter planen. Der var lidt forskellige

tekniske vanskeligheder, som at det var umuligt at pumpe startluft og lidt problemer med filtre på hovedmotoren, men alle proble-mer, der blev løst undervejs.

- Vi afleverede skibet langs kaj i Vigo 25. november – syv døgn efter afsejlingen fra Thyborøn. Den første vi mødte, var en spansk fiskeriinspektør, der begyndte at belære os om de spanske regler, fortæller Peter Thias Nielsen.

TIDLIGERE OPGAVEEfter turen til Spanien var det tid til at holde fri, men tidligere i år var

Peter Thias Nielsen væk fra hjem-met i godt to måneder, hvor han var mønstret på den lettisk-ejede fabrikstrawler Marshal Krylov på et fisketogt, der startede i Nordatlan-ten i grønlandsk farvand og endte med afmønstring i Nouadhibou i Mauretanien på Afrikas vestkyst.

Forklaringen på hans deltagelse på dette togt hænger sammen med licenserne til at fiske. Det lettisk-eje-de skib på 4.378 bt fiskede på en grøn-landsk licens, som flere andre frem-

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 620 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Page 21: Fiskerbladet 1-2 2016

mede fiskeskibe. Et af de krav, der stilles til sådanne skibe – udover en afgift for at fiske – er at der om bord på hvert skib skal være en person som dansktalende/skri-vende eller grønlandsk, der kan besvare kontakterne til f.eks. fiske-riinspektionsskibe i området og forestå den daglige rapportering til det grønlandske hjemmestyre (der administrerer licenserne) og til Arktisk Kommando, der står for suverænitetshåndhævelse i det grønlandske havområde.

- Dybest set var det min eneste daglige opgave at sende en dags-rapport til de to instanser om, hvor vi var, og hvad vi havde fanget og taget om bord indenfor det for-gangne døgn, fortæller Peter Thias Nielsen.

- Resten af arbejdet blev udført af de lettiske besætningsmedlem-mer. Det var også en interessant oplevelse at være om bord sam-men med 66 andre personer, der alle havde forskellige positioner. Lidt en luksus tilværelse for sådan en som mig, der ellers er vant til at klare mig selv under de fleste for-hold. Om bord på Marshal Kry-lov var der servering af maden

i officersmessen, der i øvrigt var udstyret med klaver. Det er absolut første gang, jeg har været mønstret på et fiskeskib med fast klaver om bord. Der var fire kvinder blandt de 66 i besætningen, og et par af dem forestod rengøringen og vask af tøj. Så én gang om ugen hentede hun min vasketøjskurv og afleve-rede tøjet vasket og strøget et par døgn senere. Og det er første gang jeg har fået mit undertøj tilbage med pressefolder, siger Peter Thias Nielsen.

DAGLIGDAGEN- Når man som jeg altid har været interesseret i fiskeri og fiskeri-metoder var det spændende måneder at være om bord på Marshal Krylov, der er en i en serie af 90 fabrikstrawlere, der blev bygget til de forskellige sov-jetrepublikker. Typisk brugte jeg noget af formiddagen i styrehu-set for at følge med i fiskeriet. Det blev også til en del snak med de øvrige fiskeskibe i Nordatlan-ten – der var andre skibe med dansk inspektør ombord eller islandske/færøske kolleger, som jeg kunne få en snak med. Men

ellers var jeg rundt i hele skibet og fik set det meste.

Der var kun meget få gloser engelsk blandt de mange besæt-ningsmedlemmer, så meget fore-gik med fingersprog og tegn. Der nok nogen, der vil sige, at det ikke kan lade sig gøre at diskutere net, maskestørrelser og udformning af trawl med en lettisk fiskeme-ster på fabriksdækket uden at han kan et eneste ord engelsk. Men vi kom faktisk langt omkring med små tegninger og fingersprog, fortæller Peter Thias Nielsen.

Marshal Krylov havde et forholds-vis gammel fabriksanlæg om bord, hvorfor der kun kunne for-arbejdes omkring 80-90 tons fisk i døgnet. Derfor blev det somme tider til stille dage, hvor en god fangst fra de foregående dage lå i venten på at blive forarbejdet, hvorfor selve fiskeriet lå stille ind-til punklen af fangst var skåret op og frosset. Marshal Krylov i øje-blikket til reparation og ombyg-ning i Las Palmas, hvor et af de punkter, som ændres er instal-lation af en ny fiskefabrik.

AFRIKADen frosne og forarbejdede fisk blev losset i Nouadhibou i Mau-retanien i Vestafrika, hvor den

blev solgt på vegne af fiskerisel-skabet. Peter Thias Nielsen fulgte med helt til Mauretanien.

- Det var egentlig planen, at jeg skulle været sat i land på Færø-erne eller måske undervejs, men det passede dårligt sammen med sejladsen og da jeg så blev spurgt om jeg ville med hele vejen sagde jeg ja til det. Efter afmønstring gik det med fly til Las Palmas og derfra hjem til Sønderborg.

- Det var en spændende rejse og bliver jeg spurgt igen i næste sæson, så er jeg nok med sådan en rejse igen, siger Peter Thias Nielsen.

Marshal Krylov er bygget af Cher-nomorskiy-værftet i Nikolayev i Ukraine og leveret i 1982. Skibet sejler under St. Kitts & Nevis flag med Basseterre som hjemhavn, men ejes sammen med fire søster-skibe fra samme serie af Baltreids-gruppen, der har adresse i Liepaja i Letland. Fabrikstrawleren måler 103 meter i længden og 16 meter i bredden. Det har 2.220 kubikmeter kølelastrum. Det er udstyret med et dobbelt Russki-maskineri, der udvikler 2 x 2.610 kW. Tonnagen er 4.407 BT og 1.810 DWT.

FOTO

: LARS STAAL

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 6 21 Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Page 22: Fiskerbladet 1-2 2016

Hirtshals Fiskeauktions omsæt-ning er steget fra 117 mio. kr. i 2014 til 128 mio. kr. i 2015. Det er en fremgang på 9,4 %. Den sam-lede mængde i 2015 udgør 7.500 tons, hvilket er en lille fremgang i forhold til 2014, men den primæ-re årsag til den forøgede omsæt-ning er prisstigninger. I gennem-snittet er fiskene steget 1,5 kr. pr. kg., og specielt rødspætter har haft markant fremgang.

- Der har været en meget stor mængde af rødspætter i 2015, hvor 56 % af den samlede mængde var rødspætter. Dertil kommer en prisstigning på 35 % på størrelse 4 rødspætterne, som er de rødspætter industrien bruger. Det har stor betydning for fiskerne, som længe har ven-tet på denne stigning, men det kommer selvfølgelig også Fisker-

nes Fiskesortering og Hirtshals Fiskeauktion til gode, siger aukti-onsmester, Karsten Brovn Peder-sen

I november 2015 fik rødspæt-terne fra Skagerrak en MSC-cer-tificering, som er en miljømærk-ning, der anerkender og beløn-ner bæredygtigt fiskeri. Denne MSC-certificering har endnu ikke nået at få indflydelse i Hirtshals Fiskeauktions regnskab for 2015, da rødspættesæsonen var ovre.

- Jeg er sikker på, at MSC-certifi-ceringen får betydning i det nye år, da denne miljømærkning er meget efterspurgt. Jeg ser posi-tivt på 2016, da fiskepriserne støt stiger, og fiskekvoterne er blevet forhøjet.

KILDE: HIRTSHALS HAVN

ET GODT ÅR FOR HIRTSHALS FISKEAUKTION

NY NETVÆRKSKONSULENT I DANISH FISH TECH GROUP

Fiskeriet har haft nedadgående tendenser i flere år, men nu har Hirtshals Fiskeauktion for andet år i træk haft en positiv udvikling i fiskeriet. Dette skyldes primært en længe ventet stigning af fiskepriserne, som også ser ud til at fortsætte i 2016. Dermed forventer Hirtshals Fiskeauktion også en fremgang i fiskeriet i det nye år.

Eksportforeningen har ansat Martin Winkel som Head of Danish Fish Tech Group. Martin bliver ansvarlig for at drive gruppens eksportfremstød rettet mod internationale markeder inden for fiskeriudstyr, akvakultur og ’seafood’ procesudstyr.

Martin har ti års erfaring inden for salg og har derigennem opbygget et stort internationalt netværk, som han vil bruge i rollen som med-lemsvirksomhedernes bindeled til eksportmar-kederne.

Martin kommer fra en stilling som Head of Danish Railway Group, og har samtidig siden 2013 fungeret som Business Development

Coordinator i Danish Fish Tech Group, hvor han har været medansvarlig for afviklingen af netværkets aktiviteter.

FAKTA:Danish Fish Tech Group er en del af Eksportfor-eningen og består af 62 medlemsvirksomheder fra den danske fiskeindustri.

F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 622 Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Page 23: Fiskerbladet 1-2 2016

RUSLAND VIL BYGGE NYE GIGANTTRAWLERERussian Fishery Company har indgået en aftale med det statsejede russiske værft United Shipbuilding Corporation om, at bygge fem nye supertrawlere til en samlet værdi på 300 millioner dollar. Forudsætningen er dog, at regeringen udstyrer de nye supertrawlere særlige kvoter.

Den russiske regering har med støtte fra præsident Putin besluttet, at støtte en mas-siv udbygning af den russiske fiskerflåde. Det sker som en reaktion på det russerne ser som en ulovlig udenlandsk indtrængning på det russiske fiskerimarked.

”Vi er meget glade for, at vores regering har valgt at støtte os i vores kamp for at genvinde det russiske fiskerimarked”, siger en talsmand for Russian Fishery Company ifølge internetmediet Under-currentnews.

Selskabet har allerede underskrevet et Memorandum of Understanding med Uni-ted Shipbuilding Corporation, hvorefter bygningen af de fem giganttrawlere kan gå i gang så snart den russiske regering har imø-dekommet et ønske om, at de nye supert-rawlere tildeles en særlig kvote på 20.000 tons om året, for at sikre at de omkring 100 meter lange fartøjer kan udnytte deres res-sourcer fuldt ud.

”Vi har forståelse for, at der kan gå nogen tid fra regeringen har truffet sin beslutning,

og indtil beslutningen udmønter sig i de nødvendige kvoter. Den tid vil vi benytte til at videreudvikle og færdiggøre trawler-nes design, konstruktionstegninger og den tekniske dokumentation”, siger talsmanden.

Ud over bygning af de nye supertrawlere planlægger Russian Fishery Company også en gennemgribende modernisering af dets eksisterende flåde.

KILDE: UNDERCURRENTNEWS

Page 24: Fiskerbladet 1-2 2016

Bedrekvalitetog service

Strømnings5sensor 4 sonde

Tunnelsonde op4ned sonde

Mængde mini sonde

Afstand skovlsonde

M3 Sensor modtager

Husk å Vi giver dig fri online support på dine sensorer

Vesterhavsgade y3367NN Esbjerginfo@seamaster2dkwww2seamaster2dk75y2N444

Nu med heavy5duty hurtiglader 5 kun hos SeaMaster